FORSIDEN | WEB-TV | ARTIKLER | SELVBETJENING | OM SITET | LÆS OP | REN TEKST | SITEMAP |
Søg

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilPresserumpilPressemeddelelserpil2007pilPressemeddelelser før august 2007pil296 kandidater til regionsvalget i Region Syddanmark

296 kandidater til regionsvalget i Region Syddanmark

18. oktober 2005 

Når vælgere i Region Syddanmark tirsdag den 15. november 2005 står i valgboksen med den gule stemmeseddel til regionsrådsvalget kan de vælge mellem 296 kandidater fordelt på 16 forskellige lister.

Det er nu på plads efter at det i dag kl. 12 var sidste frist for at indlevere kandidatlister til valget.

Efterfølgende har regionsvalgbestyrelsen på et møde i eftermiddag godkendt listerne og tildelt dem listebogstaver.

Der er omkring 870.000 stemmeberettigede i Region Syddanmark, som består af Ribe, Sønderjyllands, Fyns og den sydlige halvdel af Vejle Amter, og der skal vælges 41 medlemmer til Regionsrådet.

Følgende lister stiller op til regionsrådsvalget i Syddanmark:

A Socialdemokratiet – 35 kandidater
B Det Radikale Venstre – 31 kandidater
C Det Konservative Folkeparti – 43 kandidater
D Centrum-Demokraterne – 4 kandidater
E Grønne Demokrater – 6 kandidater
F Socialistisk Folkeparti – 36 kandidater
G Galebevægelsen – 1 kandidat
H Visionspartiet – 2 kandidater
I Frit Danmark – Folkebevægelsen mod indvandringen – 6 kandidater
K Kristendemokraterne – 20 kandidater
L Lokallisten Region Syddanmark – 15 kandidater
N Solidarisk Demokrati – 1 kandidat
O Dansk Folkeparti – 15 kandidater
V Venstre, Danmarks Liberale Parti – 45 kandidater
Z Fremskridtspartiet – 11 kandidater
Ø Enhedslisten – De Rød-Grønne - 25 kandidater

På 13 af de 16 lister er kandidaterne sideordnet opstillede. På tre – Det radikale Venstre, Centrum-Demokraterne og Socialistisk Folkeparti – er kandidaterne opstillet efter partiliste.

Kandidatlisterne kan støtte hinanden ved at indgå listeforbund eller valgforbund. Disse forbund skal anmeldes inden den 24. oktober 2005.

Den samlede kandidatliste kan findes på www.regionsyddanmark.dk

Yderligere oplysninger om kandidatlisten kan fås hos juridisk rådgiver Hanne Molbo Damm, Vejle Amt, på telefon 75 72 31 44 - 2052

Links/bilag

Siden er sidst opdateret 23-08-2007.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@rsyd.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00