FORSIDEN | OM SITET | LÆS OP | REN TEKST | SITEMAP |
Søg

/dwn104955" /> /dwn104955" />

Grænseregionen

Visionen for det grænseoverskridende samarbejde er, at beboerne i Region Syddanmark og i delstaten Schleswig-Holstein skal føle sig som borgere i en grænseregion. Der er ingen grund til, at hverken den sydligste del af Danmark eller den nordligste af Tyskland skal føle sig som endestationer, når der er endog særdeles gode muligheder for et frugtbart samarbejde hen over grænsen. Det grænseoverskridende samarbejde er desuden ikke kun vigtigt i det umiddelbare, grænsenære område, men har også stor betydning for udviklingen i hele delstaten og hele Syddanmark.

Det er baggrunden for, at Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein har indgået en partnerskabsaftale. Læs mere på tysk om det dansk-tyske samarbejde på http://www.schleswig-holstein.de/STK/DE/Schwerpunkte/KooperationDaenemark/Region/Region__node.html

Årlige arbejdsplaner skal sørge for, at samarbejdet ikke bare er tomme ord, men konkret handling. De årlige arbejdsplaner lægger især vægt på områder som sundhed, infrastruktur, arbejdsmarkedet og universiteterne. På de følgende sider præsenteres strategien "Fra Grænse til Vækstregion" og den tilhørende kortlægning, som skal bidrage til at fokusere det grænseoverskridende samarbejde og engagere nationale parter i at udnytte mulighederne.

Centrale beslutningstagere fra Region Syddanmark og Schleswig-Holstein mødes jævnligt for at udvikle samarbejdet.

Det grænseoverskridende arbejde bæres først og fremmest af borgerne, kommunerne, virksomhederne, universiteterne, kulturinstitutioner samt talrige foreninger og organisationer. Region Syddanmark og Schleswig-Holstein vil understøtte dem i deres arbejde og tilsiger et fair partnerskab. Det gælder især for Region Sønderjylland-Schleswig. Læs mere om Region Sønderjylland-Schleswig på http://www.region.dk/wm206314

Som brobygger for det grænseoverskridende samarbejde havde og har det tyske mindretal i Danmark og det danske mindretal i Schleswig-Holstein en særlig betydning. Delstaten Schleswig-Holstein og Region Syddanmark vil også i fremtiden aktivt inddrage mindretallene i det grænseoverskridende samarbejde.


Siden er sidst opdateret 04-06-2009.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00