FORSIDEN | WEB-TV | ARTIKLER | SELVBETJENING | OM SITET | LÆS OP | REN TEKST | SITEMAP |
Søg

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilArtiklerpilNyheder 2007pilJunipilHenrik Villadsen bliver lægefaglig direktør i Sønderjylland

Henrik Villadsen bliver lægefaglig direktør i Sønderjylland

Region Syddanmark har i dag udpeget den 44-årige Henrik Villadsen til lægefaglig direktør ved Sygehus Sønderjylland.

I direktionen skal den nye direktør sammen med sygehusdirektør Finn Jensen og sygeplejefaglig direktør Ditte Thinggaard være med til at indfri sygehusets vision - "Kvalitet døgnet rundt".

Henrik Villadsen"Jeg vil med udgangspunkt i sygehusets strategi arbejde for at skabe mest mulig værdi for patienterne. Den vigtigste kilde til den værdi er gode og kreative medarbejdere forankret i stærke faglige miljøer. Fokus på medarbejderudvikling og faglighed vil derfor være blandt mine vigtigste arbejdsopgaver", siger Henrik Villadsen.

Henrik Villadsen er uddannet ved Aarhus Universitet. Han er speciallæge i kardiologi, civiløkonom HD i organisation og har en Master in Health management (MHM). Herudover har han en Ph.D grad i sundhedsvidenskab, kardiologi. Han har haft ansættelser ved Odense Universitetshospital og Skejby Sygehus samt ved De Sønderjyske Sygehuse, som ledende overlæge på medicinsk afdeling og cheflæge på medicinsk center. Henrik Villadsen har siden 1. februar 2007 været konstitueret lægefaglig direktør ved sygehuset.

Henrik Villadsen bor i Bellinge ved Odense sammen med sin kone og datter på 12 år. Den sparsomme fritid bliver brugt til interessen for samfundsudvikling og historie samt læsning af en god bog. Ferierne foregår i sommerhuset på Læsø.


Siden er sidst opdateret 01-06-2007.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@rsyd.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00