Forsiden | Ledige job | Kontakt | Nyhedsbreve | Presse | Web-tv |
Søg

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilArtiklerpilNyhedsarkivpilNyheder 2007pilJunipilDansk-tysk samarbejde underskrives i Hedeby

Dansk-tysk samarbejde underskrives i Hedeby

Samarbejdet mellem Region Syddanmark og Slesvig-Holsten bliver nu udvidet til et større geografisk område. Det sker når regionsrådsformand Carl Holst (V) og ministerpræsident Peter Harry Carstensen fra Slesvig-Holsten onsdag den 27. juni i fællesskab indgår en partnerskabsaftale. Underskrivelsen starter klokken 10.00 og foregår på vikingemuseet i Hedeby ved Slesvig.

Partnerskabsaftalen markerer retningen for en fælles fremtidig vækst i begge regioner og for et mere fælles arbejdsmarked. Det nye ved partnerskabsaftalen er også, at den nu omfatter hele Syddanmark, og ikke kun Sønderjylland, som tidligere arbejdede tæt sammen med Slesvig-Holsten.

Tyskerne støtter med 120 mio. kr.

Der arbejdes med konkrete mål og projekter for at fremme det fælles arbejde yderligere. Fra tysk side har delstatsregeringen besluttet at støtte med 120 mio. kr. til større projekter, såkaldte fyrtårnsprojekter i grænseregionen. I den kommende tid vil danske partnere søge at finde midler til deres samarbejdsaktiviteter. Det syddanske vækstforum er på vej til at bevilge tilskud til logistiksamarbejde og bioenergisamarbejde.

Partnerskabsaftalen betyder også at man fra dansk og tysk side opbygger en fælles bevidsthed.

Hedeby symbol på samarbejde over grænsen

At partnerskabet mellem Syddanmark og Slesvig-Holsten signeres i Hedeby er helt bevidst. Hedeby ligger en halv times kørsel syd for grænsen. Byen lå i forlængelse af Dannevirke og var en af vikingetidens største handelsbyer. Hedeby er derfor symbol på, at samarbejde hen over grænsen har eksisteret langt tilbage.

På dagsordenen er der blandt andet to korte indlæg fra fagfolk, der fortæller om overvindelsen af den gamle grænse ved Dannevirke-Hedeby, der søges udnævnt som UNESCO verdenskulturarv.

Efter underskrivelsen er der en dansk-guidet rundtur på vikingemuseet og en sejltur over Slien til Slesvig by og domkirke.


Siden er sidst opdateret 22-06-2007.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap