FORSIDEN | WEB-TV | LEDIGE JOB | SELVBETJENING | OM SITET | LÆS OP | REN TEKST | SITEMAP |
Søg

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilArtiklerpilNyhedsarkivpilNyheder 2007pilNovemberpilKvalitetsguru gav gode råde om kvalitetskontrol på sygehusene

Kvalitetsguru gav gode råde om kvalitetskontrol på sygehusene

Der er ingen grund til at frygte indførslen af mere kvalitetskontrol på sygehusene og at det tvinger læger og sygeplejersker til at bruge unødigt meget tid på kompleks kontrol og evalueringer. Det er et af budskaberne fra den engelske sygehusdirektør Jim Easton, der sidste torsdag var hovedtaler på en konference i Kolding om Den Danske Kvalitetsmodel. Konferencen var arrangeret af Center for Kvalitet, regionens nye center for kvalitetsudvikling for sygehuse og psykiatrienheder.

Jim Easton kom med gode råd til kvalitetskontrol på sygehusene.

"Der har ikke været nok fokus på processerne i kvalitetskontrollen på sygehusene", forklarer Jim Easton, der er sygehusdirektør for et engelsk sygehus, der er gået fra at være det syvende dårligste til det syvende bedste i England.

Foto: Jørgen Diswal.

Mere kvalitetskontrol er kun med til at forbedre kvaliteten for patienterne, mener han.

”Jeres hospitaler og sundhedssystem er velfungerende. Jeg har altid set meget op til sundhedssektoren i de skandinaviske lande. Men jeg tror, at der stadig er meget I kan gøre for at forbedre sygehusene. Blandt andet fordi, at sundhed handler om sikkerhed, og det er en risikofyldt forretning”, siger Jim Easton.

Han har arbejdet i den engelske sundhedssektor de sidste 20 år og været direktør for et større hospital i York i Nordengland.

Mere fokus på kvaliet
En anden årsag at til at kvaliteten på sygehusene kan forbedres er, at det først er indenfor de seneste år, at der globalt, er kommet fokus på kvalitetskontrol i sundhedssektoren.

Kvalitetsmålinger har levet på sidelinien på sygehusene.

”Læger har naturligt nok altid fokuseret på om medicinen og behandlingen virker. Men der har ikke været nok fokus på processerne på sygehusene. Derfor er det også vigtigt at se på, hvem der står for kvalitetskontrollen. Læger og sygeplejersker drager selvfølgelig omsorg for kvaliteten. Men der er aldrig nogen, der har udpeget dem til kvalitetsmåling, siger Jim Easton.

Den Danske Kvalitetsmodel skal indføres i 2008 og er det hidtil største kvalitetsprojekt i Danmark. Efter blandt andet engelsk forbillede skal det føre til en minutiøs registrering af arbejdsgange på sygehuse for dermed at sikre kvaliteten for patienterne.

Centerchef Arne Poulstrup fra Center for Kvalitet i Region Syddanmark, der var medarrangør, er godt tilfreds med dagens forløb.

”Jeg tror vi har ramt nogle emner, som folk har fundet relevant og at det har givet inspiration og viden. Desuden er netværksdelen vigtig, fordi netværket er noget folk kan bruge i det daglige arbejde, siger Arne Poulstrup.

Helle Adolfsen, der er chefsygeplejerske og medlem af direktionen på Fredericia Kolding Sygehuse, står lige overfor at skulle indføre kvalitetsmodellen.

”Det var meget inspirerende. Han talte med afsæt i praksis og man fik en idé, at det ikke bare var snak. Det er nogle redskaber, som han selv har været igennem. Det er også noget, jeg kan tage med hjem og bruge ret hurtigt, forklarer hun.

Frygt for resurserne
Blandt de 110 deltagere var der også kritik og skepsis overfor Den Danske Kvalitetsmodel. Den bliver blandt andet kritiseret for at være for dyr og at kræve for mange resurser.

Jim Easton forstår godt skepsisen.

”Der er ingen læger, der kan lide at få kommenteret deres arbejde. Men min holdning er, at hver gang der kommer nøgletal på behandlinger, så kommenterer vi det offentligt. Vi er nødt til at se og forstå, hvad der sker i behandlingen. Se på, hvordan vi kan gøre det bedre”, siger han.

”Lægerne er også bange for kompleksiteten i informationerne og om oplysningerne er rigtige. Men hvis det er rigtig målt, så kan det heller ikke gå galt”.

Jim Easton ved hvad han taler om. Hospitalet, der dækker en halv million englændere og som han er direktør for, er gået fra at være det syvende dårligste i England til det syvende bedste.

Jim Easton har nedskrevet sine erfaringer til ni ledelsesværktøjer.

"Kvalitetskontrol har historisk set ikke fået de rigtige resurser", forklarer Jim Easton.

Foto: Jørgen Diswal.

Hans erfaringer har han nedskrevet til ni ledelsesværktøjer. Hans råd er blandt andet, at der skal fokus på kvalitetsmåling.

”Kvalitetsforbedring var ikke det, der drev vores organisation. Det var en lille niche. Det blev ikke set som noget, der kunne forbedre organisationen og behandlingen”, forklarer han.

Kvalitetsforbedring fik heller ikke de rigtige resurser.

”Tidligere gav vi kvalitetsarbejdet til dem, der ikke slog til andre steder. Det fortæller, at vi ikke tog os af det. Det var ikke prioriteret. Det der betød noget, stod altid øverst på dagordenen, mens kvalitet var nederst”, siger han.

Noget andet er, at man skal måle de rigtige ting på sygehusafdelingerne.

”I England har vi målt en masse ting. Det er vigtigt, at man måler det rigtige for eksempel patientflow”.

Det er også vigtigt, at måle i det rigtige tidsrum.

”Noget af det største skridt vi har taget, er at vi kan få mange dataer fra afdelingerne live. Det betyder, at vi ikke skal sammenligne historiske data”.

Når man som sygehus har opnået en kvalitetsforbedring, gælder det også om at vedligeholde den.

”Da jeg fløj herover havde jeg en tro på at flyets kvalitet var i orden. Flyproducenten havde også gennemtestet flyet, da de leverede det til flyselskabet. Og jeg går ud fra, at flyselskabet vedligeholder det. Men sådan er det ikke altid.”

”Fordi tingene forbliver ikke i orden. Det skyldes, at mennesker ændrer sig, og systemet ændrer sig. Opmærksomheden flyttes til et andet sted”.

Fakta om den danske kvalitetsmodel
I 2008 indføres det hidtil største kvalitetsprojekt i Danmark, Den Danske Kvalitetsmodel, som efter engelsk og amerikansk forbillede skal føre til en minutiøs registrering af arbejdsgange på sygehusene med henblik på at forbedre kvaliteten for patienterne.

Personalet skal følge en model med 37 forskellige arbejdsområder, der skal kvalitetssikres med 116 standarder og 700 målepunkter, fremgår det af et høringsudkast til, hvordan modellen skal virke i praksis.

Modellen, der er opstillet af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) – et uafhængigt organ i regi af Sundhedsministeriet.


Siden er sidst opdateret 15-11-2007.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@rsyd.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00