/dwn104955" />
Regional UdviklingsPlan og Region Syddanmark er ikke længere fremmedord på den anden side kloden.
I hvert fald ikke for nogle af dem, som færdes hjemmevant i den virtuelle verden på youTube og Facebook.
Her har regionsrådets forslag til Regional UdviklingsPlan fået sit eget liv – i form af ruparena-fora oprettet inden for de seneste døgn.
Det er blot enkelte af de mange aktiviteter, som udspringer af den såkaldte Ruparena. Et kreativt værksted for idéer, der kan bidrage til at skabe udvikling i Syddanmark.
Ruparena blev etableret mandag eftermiddag, straks efter at regionsrådet havde godkendt forslaget til Regional Udviklingsplan.
Kreativt værksted
På et hotel i Faaborg har 50 unge, energiske syddanskere knoklet i 50 timer med at sætte klare billeder på fremtidens gode liv i Region Syddanmark.
Det synlige resultat er i første omgang en hjemmeside med flere hundrede idéer til, hvordan den regionale udviklingsplan kan omsættes til konkrete handlinger.
Den hurtige vejbane
‘Living life in the fastlane’ kaldes en af idéerne, som tager fat i et meget aktuelt emne: trafikpropperne.
Med inspiration fra Amerika opfordres til at belønne bilister, hvor de lører 3 i bilen. Idéen går ud på at lave en speciel vejbane til biler, der indeholder 3 eller flere personer.
På den måde vil trafikken gå mere flydende, man vil opleve at folk begynder at følges med naboen på arbejde og tager de andre børn på vejen med i skole.
’Det er en idé som både vil gavne dig, din nabo, miljøet. Og så er det også muligt at man kan skære ned på den offentlige transport, fordi folk begynder at arrangere kørelejligheder hos hinanden.’ skriver forslagsstilleren.
’Sport i gaden = liv i gaden’ er overskriften på et forslag om, hvordan der skabes liv i byerne efter butikkernes lukketid.
Realisterne gav gode råd
Før afslutningen og hjemturen præsenterede de unge hver deres bedste idé for indbudte erhvervsfolk og medlemmer af regionsrådet.
Og ’de realistiske voksne’ gav de unge gode ’anmeldelser’ og input til udvikling af nogle af idéerne.
Vær med i idéudviklingen
Idéen er, at de unge kan arbejde videre med deres idéer, også efter at de har forladt Ruparena og Faaborg.
Vi andre har mulighed for at bidrage med vore kommentarer.
Ruparena.dk vil være i luften frem til 31. marts 2008, hvor udviklingsplanens høringsperiode slutter.
De mange idéer, der skabes i Ruparena, vil indgå i regionsrådets materiale, når de i foråret 2008 skal formulere den endelige udviklingsplan. Den skal vedtages i juni.
I den forbindelse udarbejdes også et katalog med konkrete initiativer, som bliver en del af Regional UdviklingsPlans udmøntning.
Link
Siden er sidst opdateret 05-12-2007.
Kontakt Region Syddanmark
Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00