FORSIDEN | OM SITET | LÆS OP | REN TEKST | SITEMAP |
Søg

/dwn104955" /> /dwn104955" />


ForsidepilOm regionenpilArtiklerpilNyheder 2007pilDecemberpilRegion Syddanmark nedsætter et ungdomsuddannelsesråd

Region Syddanmark nedsætter et ungdomsuddannelsesråd

Region Syddanmark vil arbejde for at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I dag begynder 95 % af en ungdomsårgang på en ungdomsuddannelse, men kun knap 82 % gennemfører.

I den forbindelse nedsatte Region Syddanmark på regionsrådsmødet den 3. december et ungdomsuddannelsesråd, der skal tage initiativ til forskningsprojekter, temamøder og andre projekter, der kan få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse.

- Opgaven kan ikke løses af den enkelte skole alene, men kun ved at vi i fællesskab går sammen om at løfte opgaven. Derfor er det mig en stor glæde, at vi har nedsat et ungdomsuddannelsesråd. Vi som region vil gerne være med til at sætte en tværgående ramme for dialog, der både kan være visionær og handlingsorienteret, siger Karsten Uno Petersen (S), formand for det særlige udvalg vedr. regional erhvervspolitik og internationale relationer i Region Syddanmark.


Ungdomsuddannelsesrådets opgaver
Ungdomsuddannelsesrådet skal være:

• et ekspertpanel der kan rådgive politikerne i uddannelsespolitiske og -strategiske spørgsmål.
• et forum for erfaringsudveksling og vidensdannelse på tværs af uddannelser og geografi.
• initiativtager til at sætte tværgående projekter i gang på ungdomsuddannelsesområdet.

Rådets sammensætning
Ungdomsuddannelsesrådet er sammensat af repræsentanter fra alle skoletyper samt to repræsentanter fra regionsrådet.

Uddannelsesinstitutionerne udpeger selv deres repræsentanter.

Desuden er der mulighed for at inddrage andre interessenter, når det er relevant, herunder fx fra grundskoler, studievalg, videregående uddannelser, erhvervsliv, kommuner m.m. Rådet kan desuden vælge at nedsætte arbejdsudvalg efter behov.

Ungdomsuddannelsesrådet er nedsat for to år ad gangen og mødes 2-4 gange om året.

Medlemmerne af ungdomsuddannelsesrådet er:

Handelsskolerne:
Hanne Juul-Olsen, Esbjerg Handelsskole
Karsten Edal, Vestfyns Handelsskole

Tekniske skoler:
Direktør Lars Middelboe, EUC Lillebælt
Direktør Niels Henning Olsen, Odense Tekniske Skole

Gymnasierne:
Rektor Ilse Friis, Deutsches Gymnasium, Aabenraa
Rektor Jesper Vildbrad, Svendborg Gymnasium

SOSU:
Skoleleder Joan Jessen, Social- og Sundhedsskolen Syd (Aabenraa)
Skolechef Mogens Kragh Andersen, Social- og Sundhedsskolen Fyn (Odense)

VUC
Forstander Lene Thorborg, Fredericia

Landbrugsskolerne:
Forstander Peder Damgaard, Gråsten Landbrugsskole

Regionsrådet:
Bente Gertz Hansen (S)
Carsten Abild (V)

Læs mere om ungdomsuddannelsesrådet. 

Kontakt:
Karsten Uno Petersen (S), formand for det særlige udvalg vedr. regional erhvervspolitik og international relationer, mobil 2163 1193.

Anny Lund, afdelingschef i Region Syddanmark, telefon 7663 1996.


Siden er sidst opdateret 06-12-2007.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00