/dwn104955" />
En miljøkontrakt mellem generationer
Den 25. januar underskrev Region Syddanmark og 16 syddanske kommuner den internationale miljøkontrakt "Countdown 2010" om biologisk mangfoldighed. Det betyder at regionen og kommunerne har forpligtet sig til at understøtte FN's 2010 mål om at bremse tabet i biologisk mangfoldighed inden 2010. Region Syddanmark er valgt til en af fem europæiske modelregioner, der skal fremme naturens mangfoldighed.
Underskrivelsen skete den 25. januar på Koldinghus ved et festligt arrangement. For at illustrere at bevarelse af værdifulde naturresourcer er afgørende for de kommende generationers mulighederne, blev deklarationerne underskrevet både af kommunen og af et barn.
Foto: Jørgen Diswal
Fungerende regionsrådsformand Poul-Erik Svendsen skrev under på vegne af Region Syddanmark sammen med Tobias Møller Jensen og Nicki Moos fra Eltang Centralskole.
Hvert barn, der var med til at skrive under på deklarationen, fik et æbletræ med hjem. Det kunne de vælge at plante på deres skole, i en forening eller hjemme i deres egen have. - Når vi planter et træ, giver vi en gave videre til de næste generationer, og ved at plante et træ er vi med til at give plads til naturen, sagde fungerende regionsrådsformand Poul-Erik Svendsen.
- Det er ikke en omkostning at sikre naturen. Der er en investering, sagde Uffe Steiner Jensen, borgmester i Fredericia Kommune og formand for kommunekontaktrådet i Syddanmark. - Det store fremmøde af syddanske kommuner i dag viser, at vi er klar til at løfte opgaven på natur- og miljøområdet. Vi ved vi skal handle nu. Der er ikke lang til til 2010.
Siden er sidst opdateret 29-01-2008.
Kontakt Region Syddanmark
Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00