FORSIDEN | WEB-TV | ARTIKLER | SELVBETJENING | OM SITET | LÆS OP | REN TEKST | SITEMAP |
Søg

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilArtiklerpilNyheder 2007pilDecemberpilSkov- og Naturstyrelsen overtager Slivsø

Skov- og Naturstyrelsen overtager Slivsø

I dag var repræsentanter fra Region Syddanmark, Skov- og Naturstyrelsen og Haderslev Kommune mødt op ved Slivsø syd for Haderslev.
Planen var ikke at gå en tur omkring søen. Der imod var de kommet for henholdsvis at overdrage og tage i mod søen.

En aftale er netop faldet på plads mellem Region Syddanmark, Staten og Haderslev Kommune og betyder, at Skov- og Naturstyrelsen bliver fremtidig lodsejer af søen.

Slivsø
Fra venstre ses: Carl Holst, regionsrådsformand i
Region Syddanmark, Borgmester i Haderslev Kommune,
H.P.Geil, Inge Gillesberg, skovrider ved Skov- og Naturstyrelsen
samt August Kragh, formand for Miljø og Teknikudvalget, Haderslev Kommune.
 


Det har været Region Syddanmarks opgave at afslutte bodelingen efter Sønderjyllands Amt, herunder at afklare det fremtidige ejerskab af Slivsø.
Driften af søen skal nu ske i tæt samarbejde med Haderslev Kommune og lokalområdet. Naturprojektet blev i sin tid skabt i et tæt samarbejde mellem lodsejere, lokale borgere, naturbrugere og de offentlige myndigheder.

Selvom det var koldt og diset fredag morgen, var det ikke svært at nyde det smukke syn ud over søen.

Folkene ved søen lovede hinanden at videreføre det tætte samarbejde med de lokale interesser og de lovede også, at de ville søge at finde en naturlig balance mellem benyttelse og beskyttelse.

Læs pressemeddelelse

Overdragelse af Slivsø

Regionsrådsformand Carl Holst (V) fra Region Syddanmark bød velkommen:

 - Jeg er glad for, at vi i dag kan meddele, at de fremtidige ejerforhold for Slivsø er faldet på plads, og at det er to offentlige myndigheder, der nu vil tage sig af arealets pleje. Da jeg indviede området i 2004 som amtsborgmester lagde jeg vægt på, at man både beskytter området og at borgerne benytter de. Og med den løsning vi har nu, er jeg sikker på, at søen fremover vil være til stor glæde og værdi for både lokale og tilrejsende, samtidig med, at vi bevarer og beskytter den fine natur, vi har her, sagde Carl Holst.

 

Fugleflok ved Slivsø
Som en fantastisk afslutning på seancen fløj en
flok grågæs – var det vist nok – henover den lille forsamling.
Foto: Jørgen Diswal.


Siden er sidst opdateret 21-12-2007.
Kontakt Region Syddanmark og Region Syddanmark

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@rsyd.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00