/dwn104955" />
De nye sundhedskort, som Region Syddanmark har bestilt til en række borgere som afløsning for de gamle sygesikringsbeviser, kommer en smule senere ud end planlagt.
Årsagen er, at der på landsplan er blevet bestilt så mange sundhedskort i slutningen af det gamle år, at leverandøren ikke har kunnet følge med. Det forventes, at sundhedskortene bliver udsendt senest den 18. januar.
Sundhedskortene erstatter "gamle" sygesikringsbeviser, og man får et sundhedskort, hvis der sker ændringer omkring den lægepraksis, man er tilknyttet. For eksempel, hvis praksis bliver overtaget af en ny læge.
Man kan benytte sit gamle sygesikringsbevis indtil det nye sundhedskort kommer.
Siden er sidst opdateret 07-01-2008.
Kontakt Region Syddanmark
Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00