FORSIDEN | OM SITET | LÆS OP | REN TEKST | SITEMAP |
Søg

/dwn104955" /> /dwn104955" />


ForsidepilOm regionenpilArtiklerpilNyheder 2008pilJanuarpilBørnehaver bliver undersøgt for jordforurening

Børnehaver bliver undersøgt for jordforurening

Fra 2008 starter Region Syddanmark med at screene cirka 30 børneinstitutioner om året i de ældre bykerner for jordforurening. Den fynske del af regionen er undersøgt. Derfor er indsatsen rettet mod den jyske del af regionen.

Det fremgår af forslaget til strategi for, hvordan Region Syddanmark vil håndtere sin opgave med at kortlægge og rydde op på forurenede grunde.

Det er borgernes sundhed og rent drikkevand, der er de to store fokusområder, når Region Syddanmark skal prioritere, hvilke forurenede grunde, der først skal ryddes op på.

”Der er kortlagt 5800 forurenede grunde i Region Syddanmark, og det er en stor og dyr opgave at få dem ryddet op. Derfor skal opgaven hele tiden prioriteres, så det er de forureninger, der udgør den største trussel med borgernes sundhed og det rene drikkevand, der først tages fat på,” siger fungerende regionsrådsformand Poul-Erik Svendsen (s).

I løbet af 2008 vil der på regionens hjemmeside blive mulighed for at se om en grund er forurenet eller er under mistanke for at være det.

Kommentarer kan sendes til jordforurening@regionsyddanmark.dk

Regionsrådet sendte forslaget til strategi i høring den 21. december 2007. Frem til 8. februar kan interesserede komme med kommentarer til forslaget.

Læs mere om forslaget til strategiplan her: http://www.regionsyddanmark.dk/wm204696


Siden er sidst opdateret 14-01-2008.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00