FORSIDEN | OM SITET | LÆS OP | REN TEKST | SITEMAP |
Søg

/dwn104955" /> /dwn104955" />


ForsidepilOm regionenpilArtiklerpilNyheder 2008pilJanuarpilSydvestjyske røntgenbilleder vurderes i Barcelona

Sydvestjyske røntgenbilleder vurderes i Barcelona

Et samarbejde mellem Sydvestjysk Sygehus og den internationale telemedicinske klinik, TMC i Barcelona, afhjælper manglen på speciallæger indenfor radiologien.
Hjernekapacitet, avanceret teknologi og kvalitetsudvikling sikrer, at der ikke gås på kompromis med kvaliteten, når billeder og scanninger i stedet sendes til Barcelona. Og så gavner samarbejdet også patienterne, for brugen af klinikken i Barcelona er med til at reducere ventetiderne i Esbjerg.

Høj kvalitet og reducerede ventetider
Aftalen betyder, at røntgenbilleder og skanninger taget i Esbjerg via et avanceret netværk sendes online til vurdering i Barcelona, Sidney, Uppsala eller det sted i verden, hvor to radiologer sidder klar til at vurdere røntgenbilledet.
Inden for kort tid giver de hver deres skriftlige bedømmelse, og efterfølgende får røntgenlægerne i Esbjerg en vurdering, der er givet af højtspecialiserede radiologer inden for netop det felt, billedet handler om.

Vivian Bertelsen, klinikchef og overlæge fra Radiologisk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus oplyser, at aftalen går på, at TMC-svaret skal ligge i Esbjerg senest 72 timer efter afsendelse. De 600 månedlige vurderinger omfatter visse CT-urinvejsundersøgelser og kræft CT-kontroller.

Aftalen betyder, at sygehuset i Esbjerg får udnyttet deres scannerkapacitet og radiografressourcer optimalt. Det betyder også, at ventetiderne reduceres.
I forlængelse af aftalen med TMC er der i øvrigt indgået en aftale om, at egen læge kan henvise nogle patienter med visse veldefinerede problemstillinger i ryg, hjerne, skuldre og knæ direkte til MR-skanning. I de tilfælde undgår patienterne at skulle ses af en speciallæge først.

TMC håber på at kunne lave tilsvarende aftaler med de øvrige røntgenafdelinger i Danmark.

Yderligere oplysninger:
Konstitueret klinikchef Vivian Bertelsen, Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg på telefon 7918 2177.

Fakta om TMC

• TeleMedicine Clinic (TMC) er grundlagt i 2002 af en gruppe svenske og spanske læger samt fagpersoner. Hovedkontoret ligger i den spanske by Barcelona.
• TMC ejes af den catalanske region via en investeringsfond.
• TMC vurderer alt fra rutinemæssige CT- og MR-undersøgelser af lænderyggen til meget komplekse undersøgelser i forbindelse med kræftdiagnostik.
• Arbejdet sker i dagligt tæt samarbejde med radiografer, radiologer og klinikere på sygehusene.
• TMC har netop lanceret en vagttjeneste med akut funktion.
• TMC er ISO-9001 certificeret.
• Der er ansat 80 radiologer fra bl.a. Sverige, Danmark, England, Tyskland og Spanien hos TMC.


Siden er sidst opdateret 21-01-2008.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00