|
|
|||
Om medarbejderudviklingssamtalen (MUS)
Generelt
Medarbejderudviklingssamtalen er en planlagt, struktureret og tilbagevendende samtale mellem medarbejder og leder. Samtalens formål er gensidig information, udvikling og planlægning.
Medarbejderudviklingssamtalen giver mulighed for, at medarbejdernes og afdelingens interesser mødes i en konstruktiv dialog om gensidige krav og forventninger til jobbet.
For at samtalen kan blive en respektfuld dialog baseret på tillid og åbenhed, er det vigtigt, at der er helt klare aftaler omkring den. Det er vigtigt at pointere, at medarbejderudviklingssamtalen ikke kan erstatte samtaler om arbejdsopgaver, udfordringer i hverdagen og eventuelle konflikter. Medarbejderudviklingssamtalen erstatter således ikke den løbende dialog mellem leder og medarbejder, men adskiller sig fra denne ved at være formaliseret og fokuseret:
Medarbejderudviklingssamtalen er på den måde et nyttigt og praktisk personalepolitisk værktøj, der giver leder og medarbejder mulighed for gensidig tilbagemelding. Her drøftes den daglige arbejdssituation samt faglig og personlig udvikling på en struktureret måde, og der er mulighed for i fællesskab at planlægge fremtidige indsatsområder for den enkelte medarbejder.
Når man vælger at igangsætte medarbejderudviklingssamtaler i sin afdeling, er det vigtigt, at medarbejdere og leder i fællesskab gør sig grundige overvejelser om, hvad arbejdspladsen har behov for og er parat til – altså at samtalesystemet tilpasses den enkelte arbejdsplads.
Medarbejderudviklingssamtalen i grupper og teams
I takt med udviklingen af selvstyrende grupper og fladere organisationsstruktur er teamsamtalemodellen – altså den gruppevise medarbejderudviklingssamtale - også en mulighed.
Det er gruppens samlede kompetence og udviklingsmuligheder, der er på dagsordenen: Hvad er gruppens mål? Hvilke krav stilles til gruppens præstation? osv.
Medarbejderudviklingssamtaler i grupper og teams medvirker i højere grad til at nedbryde de traditionelle tunge faggrænser i organisationen, blandt andet ved:
Afsluttende bemærkninger
Medarbejderudviklingssamtalen – under den form, der passer mest hensigtsmæssigt til den pågældende arbejdsplads – er et godt værktøj til at skabe øget engagement og kompetence i organisationen og dermed øge den menneskelige kapital i virksomheden.
Medarbejderudviklingssamtalen er desuden et af de ledelsesværktøjer, der kan medvirke til:
Udover at den enkelte ansatte har den tilstrækkelige kompetence til at løse de nuværende opgaver og til at omdefinere og nytænke opgaverne og løsningen af dem, er det også nødvendigt, at grupper af medarbejdere kan samarbejde, sådan at samarbejdet mellem dygtige medarbejdere fungerer optimalt.
Det stiller krav om, at rammerne for opgaveløsningen er i orden, hvilket i sidste ende nok er et ledelsesansvar, men hvor det er vigtigt, at det sker i dialog mellem leder og medarbejder. I en verden med stadige forandringer er der behov for hele tiden at kunne justere og regulere disse rammer i overensstemmelse med de ydre og indre krav, der stilles til organisationen og samtidig sikre, at medarbejderne har optimale funktionsbetingelser.
Det efterlader lederne med en kompleks opgave, og medarbejderudviklingssamtaler – hvad enten de afvikles individuelt eller i grupper - er et vigtigt middel til at sikre optimale og funktionsdygtige organisationer.
Siden er sidst opdateret 11-08-2008.
Kontakt HR
Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00