FORSIDEN | WEB-TV | ARTIKLER | SELVBETJENING | OM SITET | LÆS OP | REN TEKST | SITEMAP |
Søg

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilArtiklerpilNyheder 2008pilOktober 2008pilFra værdigrundlag til hverdag

Fra værdigrundlag til hverdag

Psykiatrien i Region Syddanmark, Videnscenter for Socialpsykiatri og Psykiatrifonden er vært for et værdimøde. Temaet er, hvordan værdierne i psykiatrien kan forvandles fra ord til at gøre en synlig forskel i hverdagen.

Psykiatriens værdimøde holdes i Kolding torsdag 23. oktober 2008 kl. 13-17. Blandt de indbudte er brugerne, de pårørende og de professionelle i psykiatrien.

Hvad gør vi nu?

Det er fredag eftermiddag. Psykiatrisk afdeling er nødt til at udskrive en patient, fordi pladsen skal reserveres akutte patienter i weekenden.

Patienten er ikke tryg ved situationen. Omvendt ønsker han ikke, at der bliver taget kontakt til familien eller den faste bostøtte i kommunen. Han synes nemlig, det var deres skyld, han blev indlagt sidste gange, og det er derfor også deres skyld, han har fået det dårligere, mens han har været indlagt.

Hvad skal der gøres?

Mange dilemmaer

Psykiatrien er fuld af dilemmaer, og det er ikke altid, brugere, pårørende og de professionelle ser ens på en given situation og dens løsning.

Derfor gennemførte Videnscentret for Socialpsykiatri og Psykiatrifonden for 5 år siden en landsdækkende debat om de bærende værdier i psykiatrien, som udmøntede sig i 3 grundlæggende værdier:

  • respekt
  • faglighed 
  • ansvarlighed

En synlig forskel

Hvordan værdierne kan forvandles fra ord til at gøre en synlig forskel i hverdagen, er til debat, når Psykiatrien i Region Syddanmark, Videnscenter for Socialpsykiatri og Psykiatrifonden er vært for et værdimøde i Kolding torsdag 23. oktober 2008 kl. 13-17. Blandt de indbudte er brugerne, de pårørende og de professionelle i psykiatrien.

På dagen vil der bl.a. være oplæg ved psykiatridirektør i Region Syddanmark, Agnete Philipsen, der gør status over værdiarbejdet i Region Syddanmark, samt belyser de muligheder og mål, som er for dette arbejde.

Se program for psykiatriens værdidag i Kolding

Tilmelding

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig. Dette kan ske på:

Fakta

Videnscenter for Socialpsykiatri og PsykiatriFonden gennemførte i 2003 en landsdækkende debat om, hvilke bærende værdier der skal kendetegne psykiatrien. Resultatet blev "Fælles værdier i indsatsen for mennesker med sindslidelse" (www.im.dk) med respekt, faglighed og ansvarlighed som de grundlæggende værdier. Disse værdier skal bygge bro mellem sektorerne og bør indgå i dagligdagens sprog, kommunikationsmåder, tænkemåder og handlinger.

Arbejdet med de fælles værdier i indsatsen for mennesker med en sindslidelse er støttet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Velfærdsministeriet.

Læs mere på www.psykiatrifonden.dk og www.socialpsykiatri.dk


Siden er sidst opdateret 20-10-2008.
Kontakt Region Syddanmark og Region Syddanmark

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@rsyd.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00