I fremtiden bliver det endnu lettere at få øje på ambulancen. De 5 danske regioner er enige om, at alle ambulancer i fremtiden skal være fluorescerende skrig-gule med grønne refleks-tern.
I Region Syddanmark vil de første nye opsigtvækkende ambulancer dukke op i trafikken til sommer, og så vil alle ambulancer efterhånden skifte til de nye farver.
Onsdag 23. oktober 2008 blev en såkaldt demolance - iklædt de nye farver - vist frem på Odense Universitetshospital.
Udover de nye farver skiller ambulancen sig ud ved at være udstyret med avanceret kommunikationsudstyr. Det gør det muligt for læger på skadestuen at gå i gang med behandlingen af patienten allerede i ambulancen.
|
Regionsrådsformand Carl Holst (V) bød velkommen fra trinbrædtet af den nye ambulance. |
Der er besluttet, at alle ambulancer i regionen skal styres fra en vagtcentral på Odense Universitetshospital.
I vagtcentralen vil 2 eller 3 medarbejdere have styr på de ambulancer, lægebiler og akutbiler, som skal dække regionen.
Region Syddanmark kommer fremover til at eje vagtcentralen sammen med de udstyr, som skal holde styr på ambulancerne og kommunikere med dem.
xx
Siden er sidst opdateret 24-10-2008.
Kontakt Region Syddanmark
Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00