FORSIDEN | WEB-TV | LEDIGE JOB | SELVBETJENING | OM SITET | LÆS OP | REN TEKST | SITEMAP |
Søg

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilPresserumpilPressemeddelelserpil2008pilOktober 2008pilSpilledage for børn med handicap

Spilledage for børn med handicap

I dag og i morgen afholder Center for Rehabilitering og Specialrådgivning (CRS) en spilledag for børn med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser på Fyn.

Spilledagene giver mulighed for leg og aktivitet. Der bliver opstillet ca. 10 spille-stationer med pc-spil, Playstation og Nintendo Wii.
Spilledagene henvender sig primært til børn med forskellige fysiske og psykiske handicap.

Der vil være spil til forskellige aldersgrupper og en del forskelligt aktiveringsudstyr, som passer til gruppen af borgere med forskellige problemer - problemer, der ofte betyder at de ikke har mulighed for at betjene spil på sædvanlig vis.

Hjælp til at betjene spil og computer
Grupper af børn med forskellige handicap har ofte ikke mulighed for at deltage i ret mange aktiviteter og kan heller ikke udføre aktiviteter selvstændigt. Det er derimod muligt med spil på computeren eller spillekonsoller, hvis man kan tilpasse betjeningen eller spillet til deres specifikke behov. Det giver børnene mulighed for at spille sammen med søskende, forældre eller venner på lige vilkår og indgå i et socialt fællesskab.
Ofte kan det være svært at få hjælp til spil i offentligt regi, fordi der ikke bliver bevilget ret mange hjælpemidler til fritidsaktiviteter.

- Vi har i CRS stablet dette arrangement på benene for at hjælpe en gruppe af børn, der i forvejen ikke har særlig mange tilbud til leg og aktivitet. Arrangementet giver mulighed for socialt samvær både på dagene og efterfølgende med deres familier. Vi arbejder til daglig med særlig betjening af computere og vil gerne hjælpe, siger ergoterapeut Sissel Madsen, CRS i Odense.

Arrangementet finder sted den 31. oktober og 1. november fra kl. 10-16. Adressen er: CRS Mobilitet, Heden 7, 5000 Odense C.
Det er gratis at deltage.

Hvad er CRS?
CRS står for Center for Rehabilitering og Specialrådgivning. Institutionen er drevet af Region Syddanmark og den rådgiver og vejleder de fynske kommuner. I Mobilitetsafdelingen foretager vi afprøvning af hjælpemidler sammen med borgerne og de kommunale terapeuter oftest ud fra lovgivningen om Social Service.
Gruppen af medarbejdere er ergoterapeuter, fysioterapeuter, talepædagog, lærer, og pædagoger.

CRS Mobilitet har modtaget støtte fra Ludvig og Sara Elsass Fond, Fionia Fond, Spastikkerforeningen samt A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond samt andre firmaer, der har givet gaver til formålet.
Det har givet os mulighed for at indkøbe spil, spilkonsoller og betjeningsudstyr til formålet.

Læs mere på www.rehabilitering-fyn.dk



Yderligere oplysninger fås hos:
  • Ergoterapeut Sissel Madsen, CRS Mobilitet i Odense, telefon 66 11 02 33

Siden er sidst opdateret 31-10-2008.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@rsyd.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00