FORSIDEN | WEB-TV | LEDIGE JOB | SELVBETJENING | OM SITET | LÆS OP | REN TEKST | SITEMAP |
Søg

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilArtiklerpilNyhedsarkivpilJanuar 2009pilØstrigske læger under uddannelse giver en hånd med

Østrigske læger under uddannelse giver en hånd med

12 østrigske læger er i dag startet et uddannelsesforløb på Region Syddanmarks tre jyske sygehusenheder.

Det drejer sig om nyuddannede læger, som er blevet ansat i en basislignende stilling, en form for praktikperiode på 14 måneder. Ansættelsen af de 12 læger er et resultat af den messe i Østrig, som Region Syddanmark deltog på i oktober sidste år.
Lægerne har svært ved at få jobs i Østrig og i Region Syddanmark havde man en række basisstillinger, som ikke var besat.

Mangel på læger
- Vi har arbejdet på dette her i blot nogle måneder. Og nu er de her. Det er fantastisk flot, at det er lykkedes at trække så mange østrigske læger herop i første omgang, som kolleger til vores medarbejdere. Og vi har hårdt brug for hjælpen. Vores medarbejdere har en travl hverdag, og der er mangel på personale rundt omkring på sygehusene, siger regionsrådsformand Carl Holst.

Selve uddannelsesforløbet
Først skal de nye læger gennemgå et to måneders sprogforløb. Fra 1. marts starter den egentlige uddannelse.
Uddannelsen vil finde sted på de enkelte sygehusenheder, men det er planen, at lægerne løbende skal samles til forskellige seancer.

En hurtig og stor beslutning
Beslutningen om at drage til Danmark har de unge læger skullet tage forholdsvist hurtigt. Udover messen den 22. oktober sidste år i Østrig var de på besøg i Region Syddanmark en weekend midt i december, og kort før jul skulle de beslutte sig for, om de ville tage imod tilbuddet eller ej.
De unge læger kom herop i løbet af weekenden og har fået etableret sig i den lejlighed, de har fået stillet til rådighed. Enkelte af dem har deres partner med.

Forhåbningen er, at de unge læger vælger at blive og fortsætte deres uddannelse til speciallæge her i regionen.

Læs mere om messen i Østrig i oktober 2008.

 

Her skal de østrigske læger være:

Sydvestjysk Sygehus: 4 læger, Sygehus Lillebælt: 3 læger, Sygehus Sønderjylland: 5 læger.

 

hanne.kopp@regionsyddanmark.dk


 


Siden er sidst opdateret 12-01-2009.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@rsyd.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00