Forsiden | Ledige job | Kontakt | Nyhedsbreve | Presse | Web-tv |
Søg

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilArtiklerpilNyhedsarkivpilJanuar 2009pilPatientsikkerheden skal styrkes i grænseregionen

Patientsikkerheden skal styrkes i grænseregionen

Grænseoverskridende projekt om styrkelse af patientsikkerhedsarbejdet mellem Danmark og Tyskland skal styrke patientsikkerheden i grænseregionen.

De to regioners systemer til forbedring af patientsikkerheden er på nuværende tidspunkt vidt forskellige. På tysk side findes et utal af netværk, som beskæftiger sig med patientsikkerhed og indrapportering af utilsigtede hændelser under behandlingen. Patienter henvender sig til andre netværk end det involverede sundhedspersonale, og oplevelser samles ikke centralt.

Det danske sundhedsvæsen har opbygget et centralt system Dansk Patient sikkerhedsdatabase (DPSD), hvor sundhedspersonale kan indtaste de rapporterede utilsigtede hændelser f.eks. behandlings og medicineringsfejl. Både sundhedspersonale og patienter kan rapportere fejl på egne og andres vegne. Organiseringen af patientsikkerhed anvendes til at forbedre kvaliteten af patientforløbene i Danmark.

"I forbindelse med den grænseoverskridende patientbehandling har det hidtil ikke altid været muligt at afdække årsagerne til utilsigtede hændelser. I projektet vil vi vurdere aktuelle utilsigtede hændelser i forbindelse med grænseoverskridende overførsler af patienter mellem de to stater for at belyse de grænseoverskridende problematikker inden for patientsikkerhed", udtaler Arne Poulstrup fra Center for Kvalitet i Middelfart, en af parterne på dansk side.

Udover Center for Kvalitet er SDU i Odense og alle sygehusenhederne i Region Syddanmark samt på tysk side Fachhochschule Flensburg og forskellige sygehuse i det nordlige Schleswig-Holstein partnere i projektet.

Forbedring af patientsikkerheden
Ud fra en sammenlignende analyse af erfaringerne med patientsikkerhed i de to regioner vil projektets parter forsøge at kombinere de positive aspekter ved de tyske netværk med fordelene i det danske patientsikkerhedssystem.

Et grænseoverskridende netværk til analyse af kliniske behandlinger vil blive opbygget mellem projektets mange deltagende parter (blandt andet sygehusene i de to regioner). Samtidig undersøges mulighederne for at opbygge en fælles tosproget kommunikations- og dataplatform til blandt andet opsamling af informationer om utilsigtede hændelser i patientforløbene. Analyser af oplysningerne vil medvirke til at forbedre strukturerne for og kvaliteten af sundhedsfaglige behandling i sundhedssektoren i grænseregionen. Herigennem kan antallet af fejl i patientbehandlingen reduceres.

 

"Med de her penge sikrer vi den fortsatte udveksling af erfaringer på patientsikkerhedsområdet, et øget samarbejde der kan ende med et ensartet patientsikkerhedssystem på begge sider af grænsen. Noget der på sigt vil være til gavn for alle borgere i hele Region Syddanmark og Schleswig-Holsten og være med til at udviske grænsen mellem Danmark og Tyskland til fælles bedste," siger direktør for Regional Udvikling, Mikkel Hemmingensen, der også er repræsentant for Region Syddanmark i INTERREG-Udvalget.

INTERREG 4 A Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. har bevilget et tilskud på 5.9 mio. kroner til gennemførelse af projektet.


Siden er sidst opdateret 22-01-2009.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap