FORSIDEN | OM SITET | LÆS OP | REN TEKST | SITEMAP |
Søg

ForsidepilOm regionenpilNyhederpilJanuar 2009pilSocialfaglige medarbejdere fandt deres indre samurai i Vejle

Socialfaglige medarbejdere fandt deres indre samurai i Vejle

Dokumenter klart og præcist beboerens udvikling, find din indre samurai frem, når konflikterne melder sig, og prøv indimellem at gøre det stik modsatte af, hvad du plejer at gøre og afværg på den måde problemerne i deres vorden.

Ca. 200 regionale socialfaglige medarbejdere sugede viden til sig og fik sig en aha-oplevelse, da socialstaben i Region Syddanmark tirsdag 27. januar 2009 bød på Take-off dag i Torvehallerne i Vejle.

Anja Stokholm
Anja Stokholm fra socialstaben styrede dagens gang, da ca. 200
socialfaglige medarbejdere var til Take-off dag i Vejle.
Fotos: Jørgen Diswal.


Beboernes ønsker og behov

Fire veloplagte workshops tog pulsen på de mest aktuelle emner for lederne og medarbejderne fra hele regionens sociale tilbud inden for voksenhandicap, børneområdet og socialpsykiatrien.

En af oplægsholderne var Kirsten Leth fra Syrenparken ved Børkop, der fortalte om Individuelle Planer som et uundværligt redskab til at dokumentere beboernes udvikling og mål.

Take off dag - januar 2009
Kirsten Leth brugte sine egne fejl og erfaringer som eksempler, da
hun forklarede, hvordan man dokumenterer beboernes udvikling og mål.


De Individuelle Planer skal altid tage udgangspunkt i beboerens ønsker og behov og skal kunne læses af både kolleger, beboer, kommune, forældre samt alle andre samarbejdspartnere.

Lars Mogensen - take off dag
Gør som samuraien, fokuser 100 pct. på det, du vil have og fang
den sorte kuglepen. Der var både krop, mange ord og masser af grin
under Lars Mogensens foredrag om konflikthåndtering.

Målet er at give beboeren den bedste behandling og at dokumentere over for kommunerne, at den vare, der bliver bestilt, også bliver ydet.

Peter Plys i konflikt

"Grisling, Grisling, hvordan kan du have ret, når du mener noget andet end mig?"

Med disse ord beskriver Peter Plys konfliktens væsen rammende enkelt.

Netop konflikthåndtering og gennemslagskraft var temaet for en anden workshop.

Forfatteren og foredragsholderen Lars Mogensen fremhævede samuraiens egenskab - 100 pct. nærværende med al sin energi – som den bedste måde at afværge konflikter.

Målet med Take-off dagen er at skabe inspiration til det daglige arbejde på Region Syddanmarks sociale tilbud. Håbet er, at de ca. 200 deltagere vil agere ambassadører for al den nyerhvervede viden over for deres kolleger.

Fakta

  • Take-off dagen er en del af Projekt Faglig Udvikling, som er et af Region Syddanmarks seks udviklingsprojekter på det sociale område.

  • Visionen er at sikre faglig udvikling i de sociale tilbud og dermed sikre borgerne gode relevante tilbud samt spændende og udviklende arbejdspladser for medarbejderne.

  • To af projektets indsatsområder er individuelle planer og magtanvendelse.

  • Målet med individuelle planer er at sikre et højt fagligt indhold, at øge borgernes retssikkerhed, at give personalet redskab til bedre kommunikation samt at dokumentere over for borgerne og kommunerne, at den ydelse, der bliver bestilt, også bliver givet.

  • Målet med magtanvendelse er at sætte fokus på dilemmaer mellem magt og omsorg og konflikthåndtering. Formålet er at klæde medarbejderne på til at få bedst mulig kommunikation med borgerne i situationer, der kan udløse konflikter. Indsatsområdet skal være med til at mindske magtanvendelse.

Siden er sidst opdateret 28-01-2009.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00