/dwn104955" />
Ifølge jordforureningslovens § 52 gælder et generelt forbud mod tilførsel af jord til nuværende og tidligere råstofgrave. Regionsrådet kan ifølge samme lov meddele dispensation fra det generelle forbud, når visse forudsætninger er opfyldt. Regionsrådet er endvidere forpligtet til at føre tilsyn med tilførsel af jord til råstofgrave og forpligtet til at få ulovlige forhold lovliggjort.
Baggrunden for det generelle forbud mod tilførsel af såvel rent som forurenet jord til råstofgrave er ønsket om at beskytte værdifulde og sårbare grundvandsressourcer, der aktuelt eller i fremtiden kan danne grundlag for drikkevandforsyningen.
De råstoffer, der indvindes (ikke mindst sand og grus) ligger ofte i sårbare områder med begrænsede lerlag til beskyttelse. Selve råstofindvindingen medfører en forringet beskyttelse af de underliggende grundvandsressourcer, idet fjernelsen af overliggende jordlag, såvel dæklag som selve råstoflaget, fører til, at en forurening lettere kan sprede sig nedad mod grundvandet.
Tidligere undersøgelser af jord, der er tilført råstofgrave i flere amter har påvist, at der i vid udstrækning fandtes forurening i den tilførte jord. Dette var grundlaget for at indføre et generelt forbud mod tilførsel af jord til råstofgrave, hvor regionerne så kan dispensere i den enkelte sag ud fra konkrete vurderinger.
Siden er sidst opdateret 11-02-2011.
Kontakt Region Syddanmark
Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00