/dwn104955" />
Nyhedsbreve
Nyhedsbrev fra temamøder om forebyggelse
Temamøde om vidensdeling
Vidensdeling - en langtidsinvestering
- "Netværk og vidensdeling er en langtidsinvestering, og man skal sætte tid af til det".
Sådan indledte journalist Abelone Glahn sit oplæg om emnet. Forudsætningen for succes med vidensdeling er, at du vil give og modtage. Det handler om at opbygge professionelle relationer, for at lære af hinanden og for at ændre ting.
Nøgleord var gensidighed, høflighed, og at forholde sig kritisk og konstruktivt. Forskellige miljøer og fagligheder blev betegnet som tallerkner - og udfordringen var at besøge og interagere med de andre tallerkener.
Anbefalingerne var:
I netværk har deltagere forskellige roller. Nogle agerer som enspændere, nogle er generte, selskabelige, der er den beregnende, den iagttagende og brobyggeren. Der er brokkehovederne, de aktive, lobbyisterne og kernen i netværket. Nogle er på vej mod nye horisonter og netværk ses som dynamiske enheder der udvikler sig, afvikles, og nye opstår.
Her kom Abelone ind på flere barrierer som tid, fysiske og praktiske forhold, men også at vidensdelingen skal være anerkendt, man skal føles sig sikker på at der bliver lyttet, at man får noget ud af det, og at viden opsamles og bliver tilgængelig for alle. I praksis kan det være svært at vurdere om man er kollega eller konkurrent, og man kan være bange for at tabe egen værdi, hvis man deler sin viden med andre.
Målet er at være forbundet til mennesker, der er godt forbundet, og dermed giver adgang til enorme ressourcer, hvis man ved hvad de ved.
Forudsætningerne for vidensdeling er, at man ved hvad den anden ved, at man har adgang til hinanden, at der er et gensidigt engagement, og høj grad af tillid. Men hvordan gør man?
Med www.dialog-Net.dk er der mulighed for at lægge sin profil ind, så kollegaer i andre kommuner ved hvad du ved, og dermed har let adgang til at finde dig og andre kollegaer at dele viden med. Det giver mulighed for at lære hinanden at kende, adgang til viden og kompetencer, som supplement til øvrig rådgivning om forebyggelse.
Læs Abelone Glahns noter her.
Siden er sidst opdateret 20-02-2009.
Kontakt Kommunikation og Kommunikation
Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00