FORSIDEN | WEB-TV | ARTIKLER | SELVBETJENING | OM SITET | LÆS OP | REN TEKST | SITEMAP |
Søg

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilArtiklerpilAugust 2009pilManglende vejledning sender unge i ledighed

Manglende vejledning sender unge i ledighed

For at de unge kan vælge en ungdomsuddannelse, forudsætter det, at de har hørt om den.

En undersøgelse fra 2006 viser, at kun 40 % af eleverne i folkeskolens 8. klasse har hørt om social- og sundhedsuddannelserne, mens ca. 85 % har hørt om gymnasierne, teknisk skole og handelsskolen.

Den manglende vejledning går blandt andet hårdt ud over social- og sundhedsuddannelserne. I fremtiden bliver der stor mangel medarbejdere indenfor denne sektor. Set i lyset af en voksende aldrende befolkningsgruppe, er der intet der tyder på, at behovet for social- og sundhedsassistenter bliver mindre. Tværtimod.

Derfor er det nødvendigt at styrke vejledningen før de unge begynder på en ungdomsuddannelse, så de har en chance for at få at mere at vide om, hvad social- og sundhedsuddannelserne er og hvilke muligheder der er efter endt uddannelse.

Ungdomsuddannelser og Vækstforum
Ungdomsuddannelserne har sammen med Syddansk Vækstforum taget initiativ til at finde en løsning på problemet. Den 20. august, og igen den 30. september, er der konference om Syddansk Uddannelsesaftale.

Syddansk Uddannelsesaftale vil via partnerskaber sætte ind der hvor der er udfordringer i forhold til at sikre, at de unge gennemfører deres valgte ungdomsuddannelse.

En videreudvikling af vejledningen - så den målrettes de elever der har et reelt behov for vejledning, er et af værktøjerne. Et andet muligt værktøj er vejledning i 8. klasse med øget brug af uddannelses- og erhvervspraktik.

Især vejledningen til erhvervsskolerne skal nytænkes, for at sikre, at også dygtige elever vejledes til og vælger erhvervsuddannelserne. Undersøgelsen for Region Syddanmark viser også, at 17,9 % vælger om fra gymnasiet til erhvervsuddannelserne. Et klart tegn på utilstrækkelig vejledning i folkeskolen.




Siden er sidst opdateret 27-08-2009.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@rsyd.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00