FORSIDEN | OM SITET | LÆS OP | REN TEKST | SITEMAP |
Søg

/dwn104955" /> /dwn104955" />


ForsidepilOm regionenpilArtiklerpilSeptember 2009pil60 mio. kr. til flere varme hænder

60 mio. kr. til flere varme hænder

Det danske sundhedsvæsen står over for en stor udfordring med mindre sygehuspersonale til at pleje og behandle de patienter, der samtidig bliver flere af.

Regionsrådspolitikerne i Region Syddanmark har valgt at komme denne udfordring i møde og har på sit regionsrådsmøde her til aften givet tilsagn til at afsætte 60 mio. kr. til teknologiske løsninger, der f.eks. skal komme KOL-patient hr. Mortensen og sår-patient fru Hansen til gode.

”Vi skal bruge de nye teknologier til at sikre, at patienterne oplever kvalitet og tryghed, selvom der er færre hænder til rådighed på arbejdsmarkedet i fremtiden. Og vi skal udvikle vore gode og attraktive arbejdspladser,” siger regionsrådsformand Carl Holst (V).

88 ansøgninger til 190 mio. kr.
De gode ideer og opfindelser findes allerede på sygehusene. Opgaven er nu at få dem udbredt, således at sygehuspersonalet kan spare kilometer på landevejene og unødig administrativ tid. Tid, som i stedet kan komme patientplejen til gode.

Sygehusene har udvist stor interesse for puljen. Der er således indsendt 88 ansøgninger svarende til et beløb på 191 mio. kr.

Af de mange ansøgninger er der konkret udpeget en række konkrete telemedicinske løsninger, som er klar til udbredelse. Endvidere satses der på at udbrede videokonference samt en række arbejdskraftbesparende teknologier, der ikke alene kommer patienterne til gavn men også personalet.

Projekterne gør op med den traditionelle patientopfølgning og bruger patienten mere aktivt i plejen.
F.eks. har patienter med kroniske sår mulighed for at blive behandlet i deres eget hjem. Det sker ved hjælp af en specialuddannet hjemmesygeplejerske, der tager billeder af sårene og er i tele-kontakt med speciallægen på sygehuset.
Herved får patienten hurtigere opheling af såret samt undgår unødig transport på landevejene og ventetid på sygehuset.

Øget brug af videokonferencer er også en måde, hvor sygehuspersonalet kan spare både tid og kilometer på landevejene, ligesom digital talegenkendelse kan gøre administrationstiden ved f.eks. journalopfølgning kortere.

Enhed skal hjælpe idéerne på vej
Region Syddanmark stopper dog ikke eftersøgningen efter teknologiske hjælpemidler, der kan hjælpe sundhedspersonalet i dagligdagen og samtidig frigøre tid til patienterne, her.
En ny enhed for velfærdsteknologi er blevet etableret 1. august 2009, som netop har til formål at hjælpe nye idéer på vej.




Siden er sidst opdateret 28-09-2009.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00