FORSIDEN | WEB-TV | LEDIGE JOB | SELVBETJENING | OM SITET | LÆS OP | REN TEKST | SITEMAP |
Søg

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilArtiklerpilNyhedsarkivpilNovember 2009pilStart på udvidelse af dagkirurgisk bygning, sygehuset i Vejle

Start på udvidelse af dagkirurgisk bygning, sygehuset i Vejle

Region Syddanmark går nu i gang med en udvidelse af dagkirurgisk klinik på sygehuset i Vejle. Regionsrådsformand Carl Holst vil onsdag 11. november 2009 markere etableringen af en ekstra etage på bygningen. Det sker ikke, som sædvanlig, ved at tage et første spadestik.
Denne gang vil regionsrådsformanden hugge hul på taget.

Den ekstra etage, der skal bygges på dagkirurgisk klinik, skal anvendes til to formål: Dels er der brug for mere plads, da aktiviteterne på afdelingen udvides. Det sker, fordi Dagklinikken i Give er flyttet til Vejle. Dernæst skal der etableres et kræftlaboratorium i tilknytning til laboratoriespecialerne.

Udover udvidelsen af den ekstra etage, B140, skal afdelingen nedenunder, B130, ombygges med etablering af to ekstra operationsstuer.

Den ekstra etage forventes klar til brug i oktober 2010. Etableringen af de to operationsstuer forventes klar i marts 2011.
 
Byggeriet markeres onsdag 11. november 2009 kl. 10-11. Arrangementet starter i ambulatoriebygning B1.

Se program og kort

Pressen er velkommen til at deltage.

Fakta
Dagkirurgisk afdeling, afdeling B130, er både en del af ortopædkirurgisk afdeling og organkirurgisk afdeling på sygehuset i Vejle.
På dagkirurgisk afdeling udfører ortopædkirurgisk afdeling skulderkirurgi, knækirurgi samt håndkirurgi. Organkirurgisk afdeling foretager kikkertundersøgelser samt mindre operationer.
På Dagkirurgisk klinik udføres indgreb, som normalt foregår som ambulant kirurgi. Det vil sige, at patienterne sendes hjem umiddelbart efter indgrebet. Der er dog mulighed for også at indlægge patienterne, hvis det er nødvendigt.




Siden er sidst opdateret 09-11-2009.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@rsyd.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00