FORSIDEN | WEB-TV | LEDIGE JOB | SELVBETJENING | OM SITET | LÆS OP | REN TEKST | SITEMAP |
Søg

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilArtiklerpilNyhedsarkivpilNovember 2009pil1200 luksus-snitter til valggæster

1200 luksus-snitter til valggæster

Personalet i regionshusets kantine har haft travlt hele dagen med at tilberede mad til gæsterne i valgcaféen.

Riitta Høltzermann

Riitta Høltzermann (midt) og hendes kollegaer har haft travlt i regionshusets køkken. Fotos: Jørgen Diswal

- Der er meget, der skal ordnes, men det er alle tiders at være med på valgaftenen. Mange er rigtig spændte på resultatet, og så er det vigtigt for dem at få noget at spise. Det skal være lækkert mad, siger Riitta Høltzermann, som har ansvaret for kantinen på valgaftenen.

1200 luksus-snitter med bl.a. laks, italiensk pølse og andebryst, 40 liter suppe til natmaden og over 1000 småkager og kransekager er blot noget af det, som Riitta og hendes kollegaer har lavet.

Derudover vil der også blive serveret slik, frugt, brød og ost.

- Jeg har lavet menuen ud fra, at det ikke skal være som det plejer, nu hvor det er valgaften. Derfor skal de have luksus-snitter, siger Riitta Høltzermann.

Forberedelse i køkkenet
Gæsterne i valgcaféen kan blandt andet nyde luksus-snitter.

På trods af travlheden i køkkenet er stemningen høj.

- Her i køkkenet er der en dejlig stemning, selvom vi arbejder under tidspres. Vi skal nok også være her indtil kl. 3 i nat. Men det betyder ikke så meget, for vi kan jo godt lide vores arbejde, siger hun.




Siden er sidst opdateret 17-11-2009.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@rsyd.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00