FORSIDEN | OM SITET | LÆS OP | REN TEKST | SITEMAP |
Søg

/dwn104955" /> /dwn104955" />


ForsidepilOm regionenpilArtiklerpilJanuar 2010pilLægeklinik holdt åbent hus

Lægeklinik holdt åbent hus

Under normale omstændigheder ser folk ikke så smilende ud, når de stikker hovedet indenfor hos lægen. Men denne dag var der kun glade ansigter at spore i klinikken hos de praktiserende læger i Ærøskøbing.

Der var åbningsreception af lægeklinikken og Ærø-borgere, medarbejdere, politikere og samarbejdspartnere var 26. januar 2010 mødt frem for at fejre dagen. En særlig dag var det også, fordi åbningen af klinikken også vidner om, at det er lykkedes at rekruttere læger til øen, og at øens lægebemanding dermed er fremtidssikret.

Der var åbningsreception på Ærø Lægeklinik, tirsdag 26. januar 2010.
Lydhøre borgere var mødt frem til åbningsreceptionen af læge-
klinikken på Ærøskøbing Sygehus, tirsdag 26. januar 2010.
Tekst og fotos: Hanne Kopp

Tryghedsskabende fællesskab

Regionsrådsformand Carl Holst (V) kunne med glæde se, at regionsrådets bestræbelser med fastholdelse og rekruttering af praktiserende læger i udkantsområder havde båret frugt.  

- Borgerne på Ærø har fået en stor og flot praksis på sygehuset og et nyt og tryghedsskabende fællesskab er ved fælles initiativ blevet muligt. Vi kan glæde os over i dag, at vi er nået frem til en løsning på lægedækningsproblemet, sagde regionsrådsformanden. 

De almenpraktiserende læger på Ærø
Nu er ikke kun sygehuset på Ærø sikret sin overlevelse. Øen
er fremover også bemandet med
syv praktiserende læger, fra
venstre: Nicolaj Frederichsen, Ærøskøbing, Helle Munck, snart
læge i Ærøskøbing, Per Christiansen, Marstal, Helle Kingo Jensen,
Marstal, Kirsten Graham, Bregninge, Bernhard Winkler, Marstal
og Bregninge og Henrik Kromann, Marstal.

Mange års bestræbelser har båret frugt

Formand for udvalget vedrørende almen praksis, regionsrådsmedlem Bo Libergren (V) har i flere år arbejdet for at finde en løsning, der kan fastholde og trække læger til udkantsområderne. En af løsningerne er, foruden at rekruttere udenlandske læger til landet – sådan som det netop er lykkedes i lægeklinikken i Marstal – også at belønne de praktiserende læger, der vælger at blive længere på arbejdsmarkedet. 

- Det er dejligt at se, at mange års bestræbelser nu er lykkedes. Almen praksis er et af de centrale elementer i vores sundhedsvæsen, og det er vigtigt, at folk har adgang til at kunne vælge en læge – også her på Ærø, sagde Bo Libergren.

Talerne var Karsten Landro, Bo Libergren, Bente Kowal, Carl Holst
Borgmester Karsten Landro (C), regionsrådsmedlem Bo
Libergren, direktør på OUH Bente Kowal og regionsråds-
formand Carl Holst (V) glædede sig alle over, at mange års
betræbelser nu ser ud til at have båret frugt.
 

Sammenhængende patientforløb

Den nye lægeklinik holder til på sygehuset i Ærøskøbing og som både direktør på OUH, Bente Kowal og borgmester Karsten Landro (C) kunne fortælle, så er det, at de to funktioner ligger under samme tag, med til at forenkle patientens oplevelse af at gå fra det ene system til det andet. Med andre ord: Muligheden for et sammenhængende patientforløb er til stede.

Efter den officielle indvielse var der åbent for byens borgere, der kom fra hele øen for at lykønske.

Det er trygt

Gerda Willads-Petersen og Bente Nicolaisen, to tilfredse Ærø-borgere.
- Det her er noget, vi kun kan være tilfredse med.
Det er trygt for os, at klinikken ligger så tæt på
sygehuset, og vi er glade for, at der nu kommer
to læger i klinikken. Min mand har fået et nyt knæ,
så vi er kommet her tit den seneste tid. Det er
nemt, at de to steder ligger i samme hus, og det
er trygt, at vi kan komme herop, hvis der er
noget, vi vil spørge om, fortæller Gerda
Willads-Petersen, der har taget sin ungdoms-
veninde Bente Nicolaisen med.  

Lokal tilknytning er godt

De to praktiserende læger i Ærøskøbing er Nicolaj Frederichsen og Helle Munck
Det er Nicolaj Frederichsen og Helle Munck, der
bliver lægeklinikkens praktiserende læger. Nicolaj
Frederichsen kommer fra en anden klinik i byen,
og er glad for den modtagelse, de har fået på
sygehuset. Han er født og opvokset på øen -
har været væk fra øen en årrække, vendte tilbage -
og bor i dag i det samme hus, som han er født i.
Helle Munck starter som praktiserende læge til
sommer, hvor hun og familien rykker teltpælene
op fra Middelfart og flytter til Ærø. Hun ser frem
til den nære tilknytning til lokalsamfundet og øens
borgere og til et tæt samarbejde med sygehuset.




Siden er sidst opdateret 27-01-2010.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00