FORSIDEN | WEB-TV | LEDIGE JOB | SELVBETJENING | OM SITET | LÆS OP | REN TEKST | SITEMAP |
Søg

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilArtiklerpilNyhedsarkivpilFebruar 2010pilJytte G. Lauridsen formand for Psykiatriudvalget

Jytte G. Lauridsen formand for Psykiatriudvalget

Udvalget vdr. Gennemførelse af fremtidens psykiatri har konstitueret sig. Jytte G. Lauridsen (DF) blev formand og Bente Gertz (S) blev næstformand.

- Den største opgave, som vi har liggende foran os i Psykiatriudvalget, er implementeringen af Psykiatriplanen for de kommende år, siger formanden, Jytte G. Lauridsen.

- En af de store udfordringer bliver Retspsykiatrien, som vi allerede er begyndt på. Desuden er der udfordringer med at overholde vores udrednings- og behandlingsret på otte uger. Det bliver også en meget vigtig del i de kommende år, siger Jytte G. Lauridsen.

Regionsrådet har vedtaget en plan for Fremtidens psykiatri i Region Syddanmark. Planen omfatter de overordnede rammer for psykiatrien, de organisatoriske forhold samt de fysiske rammer. Der forestår i de kommende år et stort arbejde med at gennemføre og koordinere det arbejde.

Skal rådgive regionsrådet
Det er regionsrådet der har nedsat de nye særlige udvalg, der fungerer som forberedende og rådgivende for regionsrådet. Det særlige udvalg skal på denne baggrund rådgive regionsrådet på følgende områder:

    • gennemførelse af planen for Fremtidens psykiatri i Region Syddanmark

    • planer for større byggerier samt sager vedr. ansøgning om anlægsmidler fra kvalitetsfonden

    • udarbejde oplæg til regionsrådet omfattende implementering af visionerne for "En psykiatri i verdensklasse" i udviklingen af tilbud, rammer og samarbejdsrelation i Region Syddanmarks psykiatri

Udvalget har syv medlemmer:
Jytte G. Lauridsen (DF), Bente Gertz (S), Pia Tørving (S), Bent Bechmann (K), Finn T. Hansen (SF), Claus Warming (V), Jens Møller (V).

Du kan læse mere om regionsrådets særlige udvalg på dette link.

 




Siden er sidst opdateret 11-02-2010.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@rsyd.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00