Forsiden | Ledige job | Kontakt | Nyhedsbreve | Presse | Web-tv |
Søg

HRTil Region SyddanmarkTil HR PortalenHR PortalVærdier PolitikkerMedindflydelse / BestemmelsePersonaleforholdUddannelse/udviklingArbejdsmiljøJob

Hovedudvalget holder møde 8. marts

Hovedudvalget (HU) har en række spændende punkter på dagsordenen, bl.a.

Topledelsen top-trimmes
Direktionen i Region Syddanmark har lavet et forslag til fremtidig ledelsesstruktur. Forslaget går ud på, at direktørerne for stabsfunktionerne Økonomi, It, HR og Kommunikation fremover skal referere til direktionen gennem et af direktionens medlemmer. Koncernledelsen nedlægges som fast mødeforum. Læs mere i punkt 3 i dagsordenen.

Er du dækket af din arbejdsgivers forsikring, hvis du kører til et møde?

Ja, det er du, hvis du kører til mødet fra dit faste arbejdssted. Kører du derimod til et eksternt møde fra din bopæl, så viser et svar fra Kammeradvokaten, at du ikke nødvendigvis er dækket af arbejdsgiverens forsikring. HU tager problemstillingen meget alvorligt. Læs mere i punkt 4.

Psykiatrien vil være en del af Fælles AkutModtagelse (FAM)

Regionsrådet har sendt et tillæg til ”Rapport om Fælles AkutModtagelser (FAM) i Region Syddanmark” i høring. Tillægget indeholder forslag og anbefalinger til, hvordan psykiatrien bliver en del af FAM. Forslaget går ud på at have døgnfunktioner på samme matrikler som somatikken i Aabenraa, Odense og Svendborg. Desuden skal der være psykiatriske døgnfunktioner i Esbjerg og Vejle. Læs mere i punkt 5.

Arbejdsmiljø i fokus

Ifølge loven skal HU hvert år indhente en årlig status om arbejdet med arbejdsmiljø fra alle arbejdspladser. Som supplement til denne status vedtager Hovedudvalget en plan for indsatsen i de kommende år. HR i regionshuset foreslår at Hovedudvalget nedsætter en følgegruppe, der skal arbejde med en status for organisationens arbejde med arbejdsmiljø. Læs mere i punkt 9.

Læs hele dagsordenen her.

Om Hovedudvalget

Hovedudvalget er Region Syddanmarks øverste organ på medindflydelses-, medbestemmelses- og arbejdsmiljøområdet. I Hovedudvalget sidder repræsentanter fra medarbejder- og ledelsesside fra alle områder af regionens arbejdspladser.


Siden er sidst opdateret 05-03-2010.
Kontakt HR

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap