FORSIDEN | WEB-TV | ARTIKLER | SELVBETJENING | OM SITET | LÆS OP | REN TEKST | SITEMAP |
Søg

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilArtiklerpilMarts 2010pilBent Bechmann formand for regionens miljøudvalg

Bent Bechmann formand for regionens miljøudvalg

Miljøudvalget konstituerede sig på et møde i Grindsted 16. marts. Bent Bechmann (K) blev formand og Karsten Uno Petersen (S) næstformand.

På tirsdagens møde i Grindsted fik miljøudvalget først en redegørelse for det arbejde som regionen har sat i gang for at vurdere forureningen i Grindsted. Derefter tog hele udvalget en besigtigelse af to af de steder der undersøges: Banegravsdepotet og afløbsgrøften hvor spildevandet fra Grindstedværket blev ledt ud i Grindsted å.

- Miljøudvalget har i dag haft en første drøftelse af det omfattende arbejde, der er i gang. Det har været af stor værdi for os at besøge flere af de forurenede arealer i dag og danne os et indtryk af forholdene. Arbejdet foregår i tæt dialog med såvel Billund Kommune som Miljøstyrelsen – det er af stor betydning når vi i regionsrådet senere skal vurdere, hvad der er relevant at gøre, siger formanden for miljøudvalget, Bent Bechmann.

Regionsrådet har vedtaget en handlingsplan for forureningen under Grindsted by. Handlingsplanen omfatter bl.a. en række undersøgelsesaktiviteter, hvis resultater vil foreligge i løbet af 2009 og 2010.

På den baggrund er der nedsat et udvalg, der skal rådgive regionsrådet om planlægningen af regionens fremtidige indsats i forhold til forureningen under Grindsted by.

Miljøudvalget har syv medlemmer:
Bent Bechmann (K), Karsten Uno Petersen (S), William Jensen (S), Henrik J. Møller (SF), Jytte G. Lauridsen (DF), Jens Møller (V), Hans Philip Tietje (V).

Læs mere på dette link.




Siden er sidst opdateret 18-03-2010.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@rsyd.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00