Praksisområdet og kommunesamarbejde - referat 24-03-2010

Mødedato:
24-03-2010 Kl. 15:00 - Kl. 17:10

Mødested:
Jacobi lægerne i Varde
Ringkøbingvej 38
6800 Varde

Medlemmer:
Bo Libergren, Poul Sækmose, Ole Finnerup Larsen, Margot Torp, Frede Skaaning, Iben Kromann Madsen, Thies Mathiasen

Afbud:
Poul Sækmose, Thies Mathiasen

Dagsorden

1. Foreløbigt udkast til grundaftaler for sundhedsaftaler 2011-14 mellem Region Syddanmark og de 22 kommuner
2. Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme
3. Forslag til kommissorier for arbejdsgrupper vedr. praksisplanlægning på Speciallægeområdet
4. Fremtidens vagtordning og skadestuer
5. Mødeplan 2010
6. Eventuelt

1.      Foreløbigt udkast til grundaftaler for sundhedsaftaler 2011-14 mellem Region Syddanmark og de 22 kommuner

Sagsnr: 09/33

Resumé

Et foreløbigt udkast til grundaftale for sundhedsaftalerne 2011-14 forelægges til foreløbig orientering og drøftelse. Udkastet forelægges i endelig form for Sundhedskoordinationsudvalget i april 2010 med henblik på udsendelse i høring.

Sagsfremstilling

Ifølge Sundhedslovens bestemmelser om sundhedsaftaler skal regionsrådet og kommunalbestyrelserne inden for det første år af hver valgperiode foretage en revision af de indgåede sundhedsaftaler. Sundhedsministeriets bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler fastsætter, at de kommende sundhedsaftaler skal indsendes til ministeriets godkendelse senest 31. januar 2011.

Vedlagte tidsplan for revisionen af sundhedsaftalerne er forelagt Sundhedskoordinationsudvalget i møde 17. marts 2010.

Ifølge bekendtgørelsen udarbejder Sundhedskoordinationsudvalget et generelt udkast til sundhedsaftale, som udgør forslag til det fælles aftalestof på tværs af regionen. Sundhedsstyrelsens vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler vedlægges.

På administrativt niveau har arbejdet med revision af den gældende grundaftale været i gang siden efteråret 2009, og et udkast til revideret grundaftale forelægges Sundhedskoordinationsudvalget i april 2010 med henblik på udsendelse til høring ved de implicerede parter i maj-juni 2010.

Af denne grund forelægges et foreløbigt administrativt høringsudkast for det særlige udvalg på nuværende tidspunkt til orientering og drøftelse. Der vil blive foretaget en nærmere gennemgang af materialet i mødet. Der forestår et administrativt arbejde med at komplettere og færdigredigere teksten, og visse afsnit vil først kunne indføjes på et senere tidspunkt. Der er redegjort kort herfor i vedlagte læsevejledning.

Det endelige høringsmateriale vil blive forelagt det særlige udvalg i kommende møde til orientering.

Grundaftalen forventes efter høringsfasen forelagt Sundhedskoordinationsudvalget til endelig godkendelse i september 2010. I henhold til tidsplanen afholdes politiske møder mellem regionsrådet og de enkelte kommuner i oktober-november 2010.

Indstilling

Det indstilles at,

• det særlige udvalg drøfter det forelagte, foreløbige udkast til grundaftale for sundhedsaftalerne 2011-14.

Udvalget

Drøftet.

Bilag:

• 1a. UDKAST TIL GRUNDAFTALER 2011-2014 VERSION 2010-1.pdf
• 1b. Bilag til grundaftalen: Læsevejledning
• 1c. Vejledning vedr. sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler - Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler,.pdf
• 1d. Tids- og procesplan sundhedsaftaler 2010 SKU

2.      Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme

Sagsnr: 08/16162

Resumé

Der forelægges en endelig version af forløbsprogram for kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), som er tiltrådt af Det Administrative Kontaktforum efter en afklaringsfase i kommunerne. Det Administrative Kontaktforum har besluttet, at dette og de tilsvarende programmer for diabetes, kronisk hjertesygdom og rygområdet kan udsendes som anbefaling til udviklingen af det lokale samarbejde mellem parterne. De endelige programmer vil blive udsendt om kort tid.

Sagsfremstilling

Af de gældende sundhedsaftaler, som er indgået med kommunerne i 2008, fremgår i afsnittet om indsatsen for personer med kronisk sygdom, at der skal nedsættes koordineringsgrupper til udarbejdelse af nærmere forløbsprogrammer for diabetes, KOL, hjerte- og rygområdet. Programmerne skal udarbejdes med udgangspunkt i den tværsektorielt udarbejdede kronikerstrategi: "Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark".

Arbejdet med forløbsprogrammerne påbegyndtes i starten af 2009 og udkast forelå i eftersommeren 2009. I efteråret 2009 afventede færdiggørelsen en afklaringsproces i fælleskommunalt regi om indhold og rækkevidde i de kommunale opgaver i relation til kronisk sygdom.

Det Administrative Kontaktforum, som har igangsat arbejdet, besluttede i møde den 11. februar 2010 følgende:

• at patientforløbsprogrammerne er afsæt for udvikling af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde, herunder bedste praksis, kvalitetsudvikling og dokumentation af kronikerindsatsen,
• at forløbsprogrammerne kan færdiggøres til udsendelse, idet der - på grundlag af nationale definitioner - foretages præciseringer vedr. forståelsen af:
• rehabilitering,
• genoptræning,
• patientuddannelse/patientskole.
  
  
• at høringsfasen betragtes som overstået og programmerne udsendes som anbefaling for udvikling af samarbejdet lokalt mellem almen praksis, kommuner og sygehuse,
• at der i de kommende sundhedsaftalers visionsafsnit – med sigte på at underbygge visionen om borgeren i centrum – beskrives formålet med initiativer som lægens tovholderrolle, forløbskoordination, patientuddannelse, egenomsorg mv.
• at de konkrete tværfaglige og tværsektorielle kronikerforløb og rehabiliteringsindsatser aftales i de lokale samordningsfora som kommunespecifikke eller fællesspecifikke aktiviteter og indarbejdes i de specifikke sundhedsaftaler for perioden 2011-14,
• at implementeringen af de enkelte patientforløbsprogrammer koordineres mellem det enkelte sygehus og kommuner samt praksis i de lokale samordningsfora,
• at sundhedsaftalerne indeholder reference til forløbsprogrammerne.

Det Administrative Kontaktforum besluttede endvidere:

• at forløbsprogrammerne tages op igen medio 2011 på baggrund af:
• de indgåede sundhedsaftaler,
• national begrebsafklaring,
• midtvejsevaluering af kronikerpuljeprojekterne.

På grundlag af ovenstående beslutning gøres forløbsprogrammerne nu færdige til udsendelse i en form som vist i det vedlagte eksempel for KOL.

Forløbsprogrammerne vil blive forelagt Sundhedskoordinationsudvalget til orientering i april 2010.

Forløbsprogrammerne efterlyses i høj grad som støtte for det lokale arbejde med projekter på kronikerområdet, der støttes af puljerne fra Sundhedsministeriet.

Indstilling

Det indstilles at,

• det særlige udvalg tager det forelagte forløbsprogram for KOL til orientering,
• det særlige udvalg tager til orientering, at forløbsprgram for KOL danner model for de øvrige ordløbsprogrammer, og
• det særlige udvalg orienteres om de øvrige forløbsprogrammer, når de er færdiggjorte.

Udvalget

Bilag:

• 2a. KOL-forløbsprogram - version 10 - 040310 - hvid.doc

3.      Forslag til kommissorier for arbejdsgrupper vedr. praksisplanlægning på Speciallægeområdet

Sagsnr: 10/4084

Resumé

Forslag til kommissorium for arbejdsgrupper vedr. praksisplanlægning på øjenområdet (resterende del), øre-næse-hals-området samt de øvrige praksisområder ønskes drøftet.

Sagsfremstilling

Forslag til kommissorium for arbejdsgrupper vedr. praksisplanlægning på øjenområdet (resterende del), øre-næse-hals-området samt de øvrige praksisområder ønskes drøftet.

I henhold til § 13 i Landsoverenskomsten om Speciallægehjælp mellem Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn af 1. april 2008 skal regionen med udgangspunkt i de enkelte specialer foretage en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening.

Planerne skal danne grundlag for beslutning om overenskomstmæssige praksisforhold og skal fremme udviklingen i samarbejdet og opgavefordelingen lokalt. Sundhedsloven foreskriver, at der udarbejdes en praksisplan i hver valgperiode.

Med praksisplanen er det hensigten at fastlægge i hvilke retning speciallægepraksis i regionen ønskes udviklet, og på hvilke områder der skal iværksættes tiltag for at fremme den ønskede udvikling.

Speciallægepraksis er en heterogen størrelse. Der findes 15 specialer her i regionen. Speciallægernes opgaver varierer fra ren diagnostik inden for nogle specialer til hele behandlingsforløb inden for andre.

Inden for de specialer, hvor hele behandlingsforløbet eller en relativ stor del af behandlingen foregår i praksis bør planlægning koordineres med sygehusplanlægning. Det gælder inden for følgende specialer:

• Øjenspecialet (Den resterende del) - Opstart foråret 2010
• Øre-næse-hals-sepcialet – Opstart foråret 2010
• Dermatologi specialet – Igangværende forventes afsluttet medio 2010
• Psykiatri specialet – Opstart foråret 2010. Sker i samarbejde med psykiatristaben

For øjenspecialet og øre-næse-halsspecialet er planen, at der nedsættes en arbejdsgruppe for hvert område med deltagelse fra speciallægepraksis, almen praksis og sygehusene.

For de øvrige specialer har Samarbejdsudvalget for Speciallæger brug for, at der udarbejdes et grundlag der beskriver kapaciteten indenfor de enkelte specialer. Dette til brug for udvalgets beslutninger/anbefalinger vedrørende kapaciteten.

For de øvrige specialer udarbejdes et statusnotat som fastlægger de overordnede principper for kapaciteten i speciallægepraksis og som kan fungere som retningslinjer for administrationen af praksisforhold i planperioden.

Udkast til kommissorier vedlægges.

Indstilling

Til drøftelse.

Udvalget

Drøftet.

Bilag:

• 3a. Udkast til kommissorium for arbejdsgruppe vedr. praksisplanlægning på øjenområdet 15.3.10
• 3b. Udkast til Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. praksisplanlægning på øre-næse-halsområdet 15.3.10
• 3c. Udkast Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. statusplanlægning på det øvrige specialllægeområde
• 3d. Udkast Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. planlægning på psykiatriområdet

4.      Fremtidens vagtordning og skadestuer

Sagsnr: 09/17978

Resumé

På baggrund af en debat i medierne sidste sommer om lægevagten iværksatte Sundhedsstyrelsen på ministerens foranledning en undersøgelse af kvaliteten i lægevagten. Sundhedsstyrelsens rapport blev udgivet i december 2009.

Lægevagten fungerer generelt godt – med forbedringsmuligheder. Den danske lægevagtsordning fungerer generelt set godt, og den opfylder sit formål med at sikre lægebetjening til alle borgere uden for almen praksis’ åbningstid. Sundhedsstyrelsens undersøgelse peger dog på en række konkrete områder, som kan forbedres, og som hensigtsmæssigt kan indgå i en fortsat kvalitetsudvikling af lægevagtsordningen.

Danske regioner offentliggjorde - ligeledes i december 2009 - et oplæg "Fremtidens sammenhængende akutsystem". Hensigten med Danske Regioners udspil er at skabe en bedre sammenhæng i akutsystemerne.

Sagsfremstilling

I december 2009 udsendte Danske Regioner et oplæg, "Fremtidens sammenhængende akutsystem". Oplægget vedlægges.

Hensigten med Danske Regioners udspil er at skabe en bedre sammenhæng i akutsystemet. De bærende elementer i oplægget er følgende.

• Et telefonnummer for hele landet

Et bærende element i det nye udspil er oprettelsen af en døgnåben akuttelefon - med et fælles telefonnummer for hele landet - som skal tage sig af lettere sygdomstilfælde, mens borgeren stadig skal ringe 112 i livstruende situationer. De to numre har naturligvis mulighed for at stille videre til hinanden, hvis borgeren ringer forkert. På akuttelefonen vil borgere, som har brug for akut hjælp, altid hurtigt blive mødt af kompetent sundhedsfagligt personale. Fagpersonalet vil med det samme kunne vurdere, rådgive eller henvise borgerne til det relevante akuttilbud, som eksempelvis fælles akutmodtagelse, akutklinik eller hjemmesygepleje. Med et sådant system er der aldrig tvivl om, hvem der har ansvaret for, at borgerne får den rette hjælp på det rette tidspunkt.

• Bedre kvalitet i behandlingen – specialisterne i front

I det nye udspil fokuseres der også på at forbedre behandlingen, når borgerne møder op på selve sygehuset. Her vil de blive mødt af en kompetent sygeplejerske, som hurtigt vurderer skadens eller sygdommens omfang. Herefter placeres borgerne i forskellige behandlingsforløb, som sikrer, at hver patient modtager den rette behandling til den rette tid. Og i hele forløbet er det en speciallæge, som er ansvarlig for, at den rette behandling faktisk finder sted. Lægevagten som selvstændigt system ophører herved. Det vil sige, at de funktioner, der i dag varetages af lægevagten, integreres fysisk og organisatorisk med sygehusenes akutmodtagelser og underlægges deres ledelse. På den måde skal de praktiserende læger - sammen med andet sundhedsfagligt personale - også i fremtiden behandle borgere med lettere skader, samtidig med at de kan trække på akutmodtagelsernes faglige kompetencer og udstyr. Og det sikrer omvendt også, at akutmodtagelserne kan trække på de praktiserende lægers kompetencer, så unødig ventetid undgås for patienterne.

• Nærhed og tryghed

Det er dog ikke nok blot at opbygge akutsystemet omkring de store sygehuse. Der skal også tænkes i nære tilbud. For at sikre korte afstande og tryghed for borgerne skal der opbygges nære behandlingstilbud i form af for eksempel skadeklinikker eller større lægehuse med akutfaciliteter, der organisatorisk er sammentænkt med de store akutberedskaber. Kommunerne spiller også en central rolle i det fremtidige akutsystem, for det er nødvendigt, at de kommunale tilbud er til stede døgnet rundt, året rundt, for at det nye system kan være ét sammenhængende system. Kommunerne skal således levere akuttilbud med høj kvalitet, og regionerne skal uden videre kunne henvise til disse, når det vurderes at være relevant. Dette forudsætter, at regionerne skal opstille klare mål for service og ventetider i det nye akutsystem. Der bør opstilles konkrete servicemål for blandt andet, hvor lang tid patienten maksimalt bør vente fra de møder op på den fælles akutmodtagelse, til de bliver tilset af en fagperson. Eller hvor lang svartid, der må være på akuttelefonen.

Sundhedsstyrelsens undersøgelse af kvaliteten i lægevagtsordningen.

På baggrund af en debat i medierne sidste sommer om lægevagten iværksatte Sundhedsstyrelsen på ministerens foranledning en undersøgelse af kvaliteten i lægevagten. Sundhedsstyrelsens rapport blev udgivet i december 2009. Sammenfatningen vedlægges.

Sundhedsstyrelsen skriver indledningsvist, at lægevagtsordningen er en vigtig del at det akutte beredskab. Den skal tilbyde almen medicinsk behandling i vagttiden på lige fod med den akutte behandling som de praktiserende læger kan tilbyde i dagtiden.

Lægevagten fungerer generelt godt – med forbedringsmuligheder. Den danske lægevagtsordning fungerer generelt set godt, og den opfylder sit formål med at sikre lægebetjening til alle borgere uden for almen praksis’ åbningstid. Sundhedsstyrelsens undersøgelse peger dog på en række konkrete områder, som kan forbedres, og som hensigtsmæssigt kan indgå i en fortsat kvalitetsudvikling af lægevagtsordningen.

• Lægevagten fortsat forankret i almen praksis. Det vigtigste argument for dette er, at man derved sikrer den fornødne bemanding med læger, som har den relevante uddannelse til at varetage de problemstillinger, som kommer i lægevagten.
• Fokus på samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen, herunder på samarbejdet med de fælles akutmodtagelser og med kommunernes døgnpleje.
• Lægevagten som en del af sundhedsaftalerne. Regioner, kommuner og almen praksis bør ved udarbejdelsen af næste generation af sundhedsaftaler sikre, at lægevagten bliver omfattet af disse.
• Lægevagtskonsultationer som en del af det nære tilbud til borgerne. Den fremtidige centralisering af sygehusene med færre og større sygehuse giver behov for et borgernært tilbud også i vagttiden, f.eks.
• Fokus på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Kvalitetsudvikling af de akutte opgaver - både i almen praksis og i lægevagten - bør understøttes, og ansvaret for dette kan formentlig mest hensigtsmæssigt forankres i de kvalitetsenheder, der i forvejen arbejder med kvalitet i almen praksis.
• Mere ledelse i lægevagten. Sundhedsstyrelsen finder, at ansvaret for den fortsatte kvalitetssikring og kvalitetsudvikling bør forankres i ledelsen af lægevagtsordningen, ligesom ledelsen bør have et ansvar for den fortsatte udvikling af samarbejdet med og integrationen i det samlede sundhedsvæsen. Dette bør ske i et samspil med regionens øvrige akutberedskab.
• Inddragelse af brugernes oplevelser i lægevagten. Brugerperspektivet kan hensigtsmæssigt inddrages i kvalitetsudviklingen af læge-vagtsordningen, herunder blandt andet deres oplevelser omkring ventetider og kommunikation samt placeringen og indretningen af konsultationslokalerne.
• Fokus på patientsikkerheden i lægevagten. Lægevagten vil skulle indgå i samarbejdet med opfølgning på utilsigtede hændelser, og i den forbindelse vil det være vigtigt at sikre læring af de indberettede sager.
• Flere sygeplejersker i lægevagtskonsultationerne. Andre faggrupper, specielt sygeplejersker, kan med fordel indgå i opgaveløsningen i lægevagtskonsultationerne med henblik på dels at frigøre lægeressourcer, dels at sikre en bedre samlet opgaveløsning.
• Telefonkonsultationen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at såfremt det overvejes at bruge sygeplejersker eller andre faggrupper end læger til telefonvisitationen, bør der inden endelig stillingtagen foretages en systematisk afdækning af udenlandske erfaringer.
• Efteruddannelse til vagtlægerne. Vagtlægerne bør sikres en løbende efteruddannelse, som på nogle områder bør være obligatorisk.

Der vil blive givet en uddybende orientering på mødet.

Indstilling

Til orientering.

Udvalget

Udvalget anbefaler, at man i samarbejdsudvalget med de praktiserende læger drøfter sundhedsstyrelsens rapport med henblik at iværksætte initiativer blandt andet vedrørende kvalitet, anvendelse af hjælpepersonale og udstyr i lægevagten.

Bilag:

• 4a. Sundhedsstyrelsens rapport dec 09, Sammenfatning
• 4b. Danske regions oplæg dec 2009 Sammenhængede akutsystem

5.      Mødeplan 2010

Sagsnr: 10/1090

Sagsfremstilling

Følgende mødeplan for 2010 blev godkendt af udvalget på møde den 2. marts:

24. marts kl. 15-17

05. maj kl. 15-17

25. maj kl. 13-15

21. juni kl. 15-17

30. august kl. 15-17

04. oktober kl. 15-17

29. oktober kl. 13.30-15.30

26. november kl. 13.30-15.30

15. december kl. 16.30-18.30

Indstilling

Det indstilles, at næste møde afholdes den 5. maj kl. 15.

-

6.      Eventuelt

Sagsnr: 10/1090

Udvalget