FORSIDEN | WEB-TV | ARTIKLER | SELVBETJENING | OM SITET | LÆS OP | REN TEKST | SITEMAP |
Søg

ForsidepilPolitikpilRegionsrådets medlemmerpilThies MathiasenpilPolitikerportræt: Theis Mathiasen (DF)

Politikerportræt: Theis Mathiasen (DF)

Portrættet er skrevet i begyndelsen af 2010:

Alternativ behandler i regionsrådet

Han har sejlet på de syv verdenshave, tilberedt burgere i Vojens og Gram – og uddannet sig til akupunktør. Nu går Thies Mathiasen, DF, efter politisk indflydelse i Region Syddanmark.

Thies Mathiasen tager imod i Det Sønderjydske Helseinstitut, som han har indrettet i tilknytning til privaten i Gram.

Freddie H. Madsen følger med i dagens nyhedsstrøm, så han er ofte forbi TV 2 News. - Foto: Jørgen Diswal
Den nye sygehusstruktur var med til at åbne Thies Mathiasens øjne for Region Syddanmark. Han er fortaler for at bevare og bruge de mindre sygehuse.
Foto: Jakob Fynsk

Blid klinik-musik fylder rummet sammen med duften af behagelig massageolie.

At han skulle blive registreret alternativ behandler lå ikke i kortene, da han som helt ung kom ud at sejle med et krydstogtskib. Senere blev han uddannet kok hos DFDS, og siden tog han hyre som hovmester hos A. P. Møller.

- Efter ti år på verdenshavene gik jeg i land og drev blandt andet Hjørnet i Gram og Dynamite Burger i Vojens.


Akupunktur mod barnløshed

- Vi ville gerne have børn, men min hustru havde svært ved at blive gravid. Derfor prøvede vi i 1988, om akupunktur kunne hjælpe, fortæller Thies Mathiasen, der i dag kan kalde sig Registreret Alternativ Behandler i Akupunktur under Sundhedsstyrelsen.

Akupunktur hjalp dog ikke i dette tilfælde, men Thies Mathiasen har senere specialiseret sig indenfor fertilitet.

- Det er faktisk meget få kvinder, vi ikke kan hjælpe. Over 100 børn er kommet til verden, fordi deres mødre er blevet behandlet her på klinikken, fortæller Thies Mathiasen.

Interessen for alternativ behandling startede i 1988, men Thies Mathiasen og hans hustru gik først i gang med at uddanne sig i 1993. Thies Mathiasen er i dag registreret akupunktør. - Foto: Jakob Fynsk
Interessen for alternativ behandling startede i 1988, men Thies Mathiasen og hans hustru gik først i gang med at uddanne sig i 1993. Thies Mathiasen er i dag registreret akupunktør.
Foto: Jakob Fynsk

Frimurer i fritiden

Da det ikke lykkedes Thies og Britt Mathiasen selv at få børn, valgte de at adoptere.

- Vi har i dag to skønne piger på 10 og 14 år, begge adopteret fra Hviderusland.

Med to livlige piger i huset, et fuldtidsarbejde som akupunktør, en plads i byrådet i Haderslev og nu også en plads i regionsrådet, er der ikke meget fritid. Thies Mathiasen holder dog fast i én interesse.

- Jeg er frimurer, og vi mødes hver 14. dag her i Gram. Et af vores formål er at samle penge ind til børn, der har det svært. I øjeblikket samler vi ind til børn, der har mistet en forælder. Tidligere har vi givet 125.000 kroner til kræftramte børn på Odense Universitetshospital. Jeg kan godt lide at bidrage til, at andre får det bedre, siger Thies Mathiasen.

 

 

Mærkesager:

 

- Region Syddanmark skal have tilknyttet en lægehelikopter. Det er ekstremt nødvendigt, når vi får færre akutmodtagelser på sygehusene.

- Vi skal blive bedre til at følge op på de psykiatriske patienter, der udskrives fra sygehuset eller dropper ud af et tilbud. Vi må ikke tabe disse mennesker.

- Jeg mener, at Sydbus og Fynbus bør lægges sammen. Vi har brug for en ensartet infrastruktur i regionen.

 

Vision:

 

Vi skal løfte Region Syddanmarks sygehusvæsen, så det bliver Europas bedste.

Jeg tænker både på specialerne på de store sygehuse, men vi må ikke glemme de mindre sygehuse, der for eksempel kan få sattelit-funktioner.

Vi skal desuden sætte ressourcer af til forskning på sygehusene, det er vigtigt, hvis vi vil tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

 

 


Siden er sidst opdateret 09-11-2012.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00