FORSIDEN | WEB-TV | ARTIKLER | SELVBETJENING | OM SITET | LÆS OP | REN TEKST | SITEMAP |
Søg

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilArtiklerpilApril 2010pilKjeld Zacho Jørgensen har fået nyt job

Kjeld Zacho Jørgensen har fået nyt job

Administrerende direktør i Region Syddanmark, Kjeld Zacho Jørgensen, har fået nyt job. 1. juni tiltræder han stillingen som administrerende direktør for Billund Lufthavn.

”Jeg har været utrolig glad for samarbejdet med Kjeld Zacho Jørgensen gennem årene. Kjeld er en uhyre samvittighedsfuld person og har i sit virke som direktør i Region Syddanmark hele tiden arbejdet målrettet for at løse regionens opgaver på bedste vis. Samtidig har han hele tiden haft øje for respektfuldt at inddrage vores 26.000 medarbejdere i dette arbejde”, siger Carl Holst (V), regionsrådsformand i Region Syddanmark.

”Jeg glæder mig på Kjelds vegne og vil ønske ham al mulig held og lykke i det fremtidige virke. Og så er jeg glad for, at Kjeld kommer til at stå i spidsen for en virksomhed, der har stor betydning for regionens udvikling”.

Om sit nye job siger 51-årige Kjeld Zacho Jørgensen:

”Jeg glæder mig rigtig meget til at prøve kræfter med udviklingen af en privat virksomhed. Samtidig er det med vemod, jeg forlader jobbet i Region Syddanmark. Jeg har været rigtig glad for at være i regionen og være en del af det gode samarbejde, der er. På den anden side synes jeg, at etableringen af Region Syddanmark er gået rigtig godt. Så det er også med stor tiltro til regionens fremtid, at jeg nu søger nye udfordringer”.

Region Syddanmarks politiske ledelse og direktion går nu i gang med at lægge en plan for, hvad der skal ske på den korte og lange bane.

Fakta

Kjeld Zacho Jørgensen er uddannet cand. mag. i dansk og idræt.

Fra 1986-1988 var han kulturchef i Nykøbing-Rørvig Kommune på Sjælland. 1988-89 var han uddannelseskonsulent i Haderslev Kommune, 1989-92 ledelseskonsulent hos JHT Aps i Åbenrå, 1992-96 social- og skoledirektør i Vamdrup Kommune - og fra 1996 til 2001 kommunaldirektør i Jelling Kommune.

Herfra kom han til Vejle Amt, hvor han var udviklings- og personaledirektør frem til udgangen af januar 2006. Konstitueret amtsdirektør februar-maj 2006. Derefter direktør for regional udvikling i Region Syddanmark og medlem af direktionen.

Konstitueret administrerende direktør fra 6. august 2007 og ansat i stillingen fra 19. september 2007.

 

Billede af Kjeld Zacho Jørgensen kan downloades via dette link.

 

 




Siden er sidst opdateret 16-04-2010.
Kontakt Region Syddanmark og Region Syddanmark

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@rsyd.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00