FORSIDEN | WEB-TV | ARTIKLER | SELVBETJENING | OM SITET | LÆS OP | REN TEKST | SITEMAP |
Søg

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilArtiklerpilApril 2010pilHotelbyggeriet nu halvvejs

Hotelbyggeriet nu halvvejs

Den 20. april blev der afholdt rejsegilde for udvidelsen af Patienthotellet.

Carl Holst holder rejsegilde-tale
Regionsrådsformand Carl Holst (V) holdt tale da der var rejsegilde for udvidelsen af patienthotellet på OUH. Fotos: Jørgen Diswal.

Det første spadestik til de tre nye etager blev taget den 6. oktober sidste år, og udvidelsen forventes at stå færdig til september. Da vil bygningen være udvidet med 3033 kvadratmeter. Med udbygningen af Patienthotellet får OUH 58 nye værelser og kommer dermed op på et samlet antal af 178 værelser.

Da det er en byggeplads skal der hjelm på
Patienthotellet er stadig en byggeplads, så Carl Holst var iført arbejdstøj, hjelm og hammer.

Udvidelsen rummer dog mere end de tre nye etager. I stueplan udvides receptionsområdet for at give plads til det stigende antal gæster, som forventes at benytte Patienthotellet. Samtidig samordnes receptionen mere med forhallen, og hospitalets hovedindgang flyttes.

Patienthotellet tager form
Der var også tid til en rundtur på byggepladsen i Odense.

Køkken og spisesalon udvides for at give plads til flere gæster – ca. 40 ekstra pladser bliver det til. I kælderetagen sker der også ombygninger, og lokaler rokeres rundt. Ombygningen af stueplan og kælder er så småt begyndt og tager for alvor fart i de kommende måneder.




Siden er sidst opdateret 21-04-2010.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@rsyd.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00