/dwn104955" />
Forberedende voksenundervisning/FVU er et tilbud til voksne, der ønsker at blive bedre til at skrive, læse, stave eller regne.
Formålet med FVU er at give voksne mulighed for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling samt talforståelse, regning og basale matematiske begreber, dette sker med henblik på videre uddannelse samt at styrke deres forudsætninger for aktiv medvirken i alle dele af samfundslivet.
FVU består af to fag:
1) læsning, stavning og skriftlig fremstilling (FVU-læsning)
2) talforståelse, regning og basale matematiske begreber (FVU-matematik).
Begge fag er opdelt i trin og afsluttes med et niveau svarende til almen voksenuddannelse trin 1. Efter hvert trin er der mulighed for at aflægge en prøve. Det er gratis at deltage i undervisningen.
Det er Region Syddanmark, der sikrer, at alle, der er fyldt 18, kan modtage forberedende voksenundervisning inden for en rimelig geografisk afstand og på flere typer uddannelsesinstitutioner.
Siden er sidst opdateret 08-11-2010.
Kontakt Region Syddanmark
Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00