Ledige job | Kontakt | Nyhedsbreve | Presse | Web-tv |
Søg

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilArtiklerpilNyhedsarkivpilJuli 2010pilStart på Mor Barn Center i Kolding blev festligt markeret

Start på Mor Barn Center i Kolding blev festligt markeret

Ballonerne røg til vejrs. Og startskuddet gik til det, der om godt halvanden års tid skal blive til Kolding Sygehus’ nye Mor Barn Center.

Og traditionen tro blev der naturligvis taget spadestik. 
Det sørgede regionsrådsformand Carl Holst (V) for. Han var blevet udstyret med en pink spade i dagens anledning, og med sig havde han også en sværm af børn, der stod parate til at hjælpe ham, udrustet med farvestrålende plastik skovle. 

Der var feststemning til spadestik for Mor Barn Center i Kolding den 1. juli 2010.
Der var fest og farver på plænen, da starten på Mor Barn
Centret i Kolding blev markeret, fredag den 1. juli 2010.
Fotos: Jørgen Diswal.

- Ingen skal narre sig til at tro, at det her er første og eneste spadestik, for startskuddet i dag markerer kun starten på det, der skal gøre Kolding Sygehus til et af Region Syddanmarks fem akutsygehuse, sagde Carl Holst.

- Samtidig markerer handlingen i dag, at vi samler ekspertisen et sted, og at vi forbedrer vilkårene for dem, vi er sat i verdenen for, nemlig patienterne, sagde Carl Holst.

Klik her for at se i fuld skærm
Så gøres der klar til spadestik - Mor Barn Center på Sygehuset i Kolding, fredag den 1. juli 2010.

Så gøres der klar til spadestik. Regionsrådsformand Carl Holst (V)
får hjælp fra små hænder.

Tre af talerne får sig en sludder: Borgmester i Kolding Kommune, Jørn Pedersen, regionsrådsformand Carl Holst og administrerende sygehusdirektør Niels Nørgaard Pedersen.
De tre personer her forrest stod alle på talerlisten: Borgmester
i Kolding Kommune, Jørn Pedersen, regionsrådsformand Carl Holst
og administrerende sygehusdirektør Niels Nørgaard Pedersen.

Om Mor Barn Centret - første skridt til akutsygehuset

I det nye Mor-Barn Center samles, som navnet antyder, alt, hvad der er tilknyttet mødre og børn: Fødegang, afsnit for de for tidligt fødte og syge børn, patienthotel, sengeafsnit for svangre og nybagte mødre, svangreambulatorium, børnemodtagelse, børnesengeafsnit og børnambulatorium. Ved at samle mor-barn-aktiviteterne ét sted skabes der fx større sammenhæng i patient-behandlingen, men også rammer og rum til, at hele familien kan være med. Regionsrådet har bevilget knap 100 mio. kr. til det samlede projekt. Mor Barn Centret forventes at stå færdigt sidst i 2011.

Mor-Barn Centret fylder godt 1000 m2 ud af de 30.000 m2, udbygningen af Kolding Sygehus løber op i totalt set.

Lige nu arbejder seks konsortier på forslag til resten af udbygningen af Kolding Sygehus. Regionsrådet har netop sendt en ansøgning til regeringens ekspertpanel om at få et endeligt tilsagn til udbygningen af Kolding Sygehus.

I januar 2009 reserverede regeringen knap en milliard kroner til akutsygehuset i Kolding. Det forventes at ekspertpanelet tager endelig stilling til september, og bringer deres melding videre til regeringen.

Akutsygehuset forventes at stå færdigt i 2016.

Feststemning på Sygehuset i Kolding - spadestik til Mor Barn Center
Fest og farver på en solrig dag.

Hospitalsklovnen stod klar til at underholde børn og voksne
Hospitalsklovnen var naturligvis også på banen.  




Siden er sidst opdateret 21-07-2010.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap