Motion og omsorg skaber bedre balance

Senere på formiddagen var DR-værten Puk Elgaard tovholder for en række af regionens medarbejdere, der kom og fortalte, hvad der skabte balance på deres arbejde.

Birgitte Dam Kibenich, oversygepjerske i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Esbjerg, fortalte, at noget af det, der virker for deres medarbejdere er såkaldte sundhedsfremmende pakker.

Puk Elgaard var tovholder for en række af regionens medarbejdere, der kom og fortalte, hvad der skabte balance på deres arbejde. Foto: Jakob Fynsk.

Pakkerne indeholder alt fra massage/fysioterapi, helbredstjek, rygestopkurser og frugtordninger til aerobic, stresshåndtering og løbegrupper. Alt sammen foregår i arbejdstiden og er med til at gavne balancen og trivslen blandt medarbejderne, forklarer hun.

- Vi har også det, vi kalder nabohjælp, hvor medarbejdere, der har mere overskud hjælper medarbejdere i andre afdelinger, hvor de har mere behovskrævende patienter.

De har arbejdet med de sundhedsfremmende tiltag i nogle år, og hun synes selv, at det er givet rigtig godt ud. De har fået lavere sygefravær og medarbejdere med mere overskud.

Tiltagene har enorm stor betydning for at skabe bedre balance.

- Småbørnsforældre der møder trætte på et arbejde, der også dræner dem for energi, mister endnu mere af energien. Så bliver det en ond spiral, hvis alle steder er energislugende.

- Hvis du derimod arbejder et sted, hvor det er mere sjovt, får du også mere overskud i alle led. Fordi jo mere du kan understøtte den positive energi og omsorg, jo mere overskud får du derhjemme, og igen des mere overskud får du på arbejdet.

Samtidig er det hendes erfaring, at der altid er medarbejdere, der har mere overskud end andre.

På Opvågnings- og Intensivafsnittet på Odense Universitetshospital er en supervisor med til at skabe bedre balance blandt afdelingen ca. 200 sygeplejersker.

Afdelingen tilbyder medarbejderen supervision eller støtteperson, hvis de har problemer på arbejdet eller i privatlivet. Det kan være alt fra sygdom, skilsmisse eller dødsfald.

Sygeplejerske Pernille Marie Andersen er en af dem, der har benyttet sig af muligheden for at hente støtte hos supervisoren.

- Da min mor døde, havde jeg meget svært ved at håndtere det, men ved at diskuttere mine følelser fik jeg bearbejdet og kom videre. Hvis jeg ikke havde snakket med supervisoren, var jeg gået ned. Nu er jeg kommet meget mere stærk ud af det og er blevet mere åben om min mors død, forklarede hun.

På Øre-Næse-Halsafdelingen på Sygehus Sønderjylland ar nye rammer for flekstid været med til at skabe mere balance for specielt småbørnsforældrene.

- Før havde vi masser af konflikter og slet ikke tillid til hinanden. Jeg var heller ikke særlig hjælpsom og havde travlt hele tiden, forklarede Kristina Haarup Petersen.

Som småbørnsforældre har Kristina Haarup Petersen fra Sygehus Sønderjylland fået en nemmere hverdag efter at hendes afdeling har indført fleksible arbejdstider. Foto: Jakob Fynsk.

Efter at afdelingen har indført fleksible arbejdstider, har medarbejdere fået en hel anden hverdag.

- Nu kan jeg skifte imellem korte og lange dage. Det betyder, at jeg kan hente børnene tidligere nogen dage, og at vi dermed også kan nå at lege sammen derhjemme, forklarede hun.

Til sidst havde Puk Elgaard et tankevækkende eksempel fra da hun interviewede og skrev biografien af 100-årige Ellen, der så tilbage på sit liv.

- Jeg spurgte hende, hvad hun tænker tilbage på som det vigtigste i hendes barndom, hvortil hun svarer, at det var hendes fars skridt på trapperne, når han kom hjem efter arbejdet og satte sig ned og gav sig tid til at fortælle, hvad han havde oplevet i løbet af dagen og spurgte, hvad vi havde lavet.

- At de ti minutters tilstedeværelse var det vigtigste hun huskede, synes jeg er meget tankevækkende.