Udvikling
Miljø og Råstoffer
Råstofplan
Råstofplan 2012
Tidligere indkaldelse af ideer og forslag til råstofplan 2012
Forsyning med råstoffer til byggeri, veje, diger og andre infrastrukturanlæg er grundlæggende for den fortsatte udvikling og velstand i Region Syddanmark. Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning af den fremtidige indvinding.
Det skal samtidig sikres at der er balance mellem behovet for at skabe vækst og udvikling og samtidigt hensynet til natur, miljø og levevilkårene for befolkningen lokalt hvor råstofferne udvindes. Råstofplanen er et led i at skabe denne balance.
Det er en opgave, som startede med udarbejdelse af råstofplan 2008 for Region Syddanmark.
Regionsrådet har nu vedtaget at råstofplanen skal revideres i 2012 og i perioden 22. oktober til 17. december 2010 inviterer vi fra regionsrådet råstoferhvervet, kommuner, andre myndigheder og alle der har lyst til at bidrage, til at deltage i diskussionen og komme med ideer og forslag.
I råstofplan 2008 har vi tilstræbt en forsyning med råstoffer, der svarer til efterspørgslen i 24 år i henholdsvis Sydjylland, Sydvestjylland, Trekantområdet og på Fyn. Det er ikke lykkedes fuldt ud og vi stiller nu bl.a. spørgsmålet, om vi fortsat skal tilstræbe en tilstrækkelig lokalt baseret forsyning med råstoffer i alle dele af regionen når vi planlægger nye råstofindvindingsområder.
Region Syddanmark har udarbejdet en redegørelse om forsyningssituationen for råstoffer i regionen.
Råstofplan 2012, redegørelse for råstofforsyningen for Region Syddanmark kan ses her.
Der afholdes to offentlige møder om råstofplanen med deltagelse af politikere fra regionsrådets udvalg for regional udvikling og planlæggere fra regionen.
Møderne holdes på:
Hotel Best Western, Askovvej 50, Vejen onsdag den 27. oktober 2010 kl. 14 til 16
og
Nyboe Kro, Freltoftevej 10, 5792 Årslev onsdag den 3. november 2010 kl. 14 til 16
Deltagelse kræver tilmelding senest mandag den 25. oktober til mødet i Vejen og mandag den 1. november til mødet i Årslev til Tina.T.Johansen Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 Vejle, Email: Tina.T.Johansen@regionsyddanmark.dk, Direkte tlf. 7663 1667
Idéer og forslag m.v. kan sendes til Region Syddanmark på samme adresse. Her kan også rekvireres et eksemplar af redegørelsen.
Siden er sidst opdateret 20-09-2012.
Kontakt Region Syddanmark
Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00