FORSIDEN | WEB-TV | ARTIKLER | SELVBETJENING | OM SITET | LÆS OP | REN TEKST | SITEMAP |
Søg

Råstofplan 2012

Råstofplan 2012 for Region Syddanmark er påklaget

Regionsrådet vedtog Råstofplan 2012 d. 17. december 2012.

Region Syddanmarks Råstofplan 2012 har været offentliggjort i perioden 2. januar til 30. januar 2013.

I denne periode har regionen modtaget 4 klager fra borgere over konkrete områder. Områderne er beliggende i hhv. Kolding, Vejle, Aabenraa og Faaborg-Midtfyn Kommuner.

Klagerne vil blive videresendt til Miljø- og Naturklagenævnet, sammen med Region Syddanmarks bemærkninger. Du kan læse Region Syddanmarks bemærkninger til klagerne her.

Klager har opsættende virkning

Rettidig klage over råstofplanen har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, jf. råstoflovens §16 stk 4.

Det er derfor fortsat er Råstofplan 2008 med tillæg der er gældende.

Ikrafttræden af Råstofplan 2012

Når Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse, vil Region Syddanmark orientere berørte myndigheder.

Yderligere information

Råstofplan 2012 og Hvidbog med Regionsrådets kommentarer til de bemærkninger der er modtaget under høringen af Forslag til Råstofplan kan ses her:

Råstofplan 2012

Bilag 1 - Kort over grave- og interesseområder:
Del 1 - Middelfart, Assens, Faaborg Midtfyn, Kerteminde, Nyborg
Del 2 - Odense, Svendborg, Nordfyns, Ærø, Billund
Del 3 - Kolding, Vejle, Esbjerg, Varde, Vejen
Del 4 - Haderslev, Sønderborg, Tønder, Aabenraa

Bilag 2 -  Miljøvurderinger:
Del 1 - Middelfart og Assens
Del 2 - Faaborg-Midtfyn, Odense, Svendborg
Del 3 - Nordfyn, Vejle, Esbjerg, Varde
Del 4 - Vejen, Sønderborg, Aabenraa

Hvidbog

 

Nedenfor kan du læse mere om arbejdet med råstofplanen.

Tilblivelsen af Råstofplan 2012

Forsyning med råstoffer til byggeri, veje, diger og andre infrastrukturanlæg, er grundlæggende for den fortsatte udvikling og velstand i Region Syddanmark. Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer, og etablere den overordnede planlægning af den fremtidige indvinding.

Det skal samtidig sikres, at der er balance mellem behovet for at skabe vækst og udvikling og hensynet til natur, miljø og levevilkårene for befolkningen lokalt, hvor råstofferne udvindes. Råstofplanen er et led i at skabe denne balance.

I henhold til Råstofloven skal Regionsrådet hvert fjerde år tage stilling til om råstofplanen skal revideres. Regionsrådet besluttede allerede i 2010 at der var behov for en revision af Råstofplan 2008. Revisionen har derfra været en langstrakt proces:

I den indledende forslagsfase i oktober – december 2010, indkom der 56 bidrag med bemærkninger fra råstofentreprenører, lodsejere, organisationer og kommuner. Der blev indsendt 27 ansøgninger om udlæg af nye råstofgraveområder.

Regionen har behandlet de indkomne bemærkninger og har afholdt møder med alle berørte kommuner om de indkomne ansøgninger og udarbejdet 27 strategiske miljøvurderinger for ansøgninger til graveområder.

På denne baggrund udarbejdede administrationen ”Forslag til Råstofplan 2012”. Forslaget indeholdt 15 nye graveområder – nogle af disse i forbindelse med eksisterende graveområder. Desuden blev der foretaget en række justeringer af afgrænsningen af eksisterende grave- og interesseområder, ligesom eksisterende råstofgrave blev udlagt som graveområder. Udover arealmæssige ændringer indeholdt forslaget reviderede retningslinjer. Forslaget blev godkendt af regionsrådet den 12. december 2011, og var derefter i offentlig høring i perioden den 2. januar 2012 til den 27. februar 2012. 

Doseringsanlæg, råstoffer 2010

Doseringsanlæg. Foto: Karin Fynbo 2010


Høringsfasen gav anledning til 74 høringssvar med bemærkninger til Forslag til Råstofplan 2012 fra staten, kommuner, vandselskaber, borgere, råstofbranchen og organisationer.

Regionen har under og efter høringsfasen været i forhandling med staten og i dialog med alle de kommuner og vandselskaber, der har indsendt bemærkninger, og der er derudover gennemført 10 supplerende lokale høringer vedr. konkrete graveområder.

De indkomne bemærkninger og efterfølgende møder har ført til yderligere en række ændringer i det færdige udkast til Råstofplan 2012, som i november og december har været politisk behandlet. Det drejer sig dels om ændringer i planens retningslinjer og større arealmæssige ændringer, og dels om mindre justeringer af grave- og interesseområdernes afgrænsninger.

Vedtagelse og offentliggørelse

Region Syddanmark har d. 2. januar 2013 offentliggjort at Regionsrådet den 17. december 2012 har vedtaget Råstofplan 2012. Offentliggørelsen er sket gennem annoncer i Vejle Amts Folkeblad, Fyns Stiftstidende og JydskeVestkysten.

Det har været muligt at klage til Natur- og Miljøklagenævnet over retlige forhold i 4 uger fra offentliggørelse af råstofplanen. Klagefristen udløb d. 30. januar 2013.

Region Syddanmark har modtaget 4 klager over konkrete områder i råstofplanen.

Region Syddanmark videresender klagerne til Natur- og Miljøklagenævnet. Nævnet vil herefter opkræve et klagegebyr på 500 kr., som skal betales, inden nævnet vil behandle klagen. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold i sin klage. Vejledning om gebyrordningen findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Efter Råstoflovens § 43 er der en 6 måneders frist fra endelig afgørelse for prøvelse af vedtagelsen ved en domstol.

Råstofplan 2012 kan ikke træde i kraft før Natur- og Miljøklagenævnet har behandlet klagerne.

Yderligere information

Hvis du har spørgsmål vedrørende Råstofplan 2012 kan du skrive til Miljø og Råstoffer på jordforurening@regionsyddanmark.dk eller henvende dig til Karin Fynbo tlf. 7663 1957 eller Kristoffer Schrøder tlf. 7663 1306. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Siden er sidst opdateret 13-03-2013.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00