- Jeg var sikker på, jeg skulle dø af en hjerneblødning eller en blodprop, og jeg var ikke i tvivl om, at jeg fejlede noget fysisk, forklarer Natasha Hauge. Modelfoto: Colourbox
Natasha Hauge og Tanja Asmussen fik begge en fødselsdepression, men med hjælp fra sundhedsplejersker og andre nybagte mødre i samme situation fik de livsmodet tilbage.
Rysteture. Angstanfald. Ensomhed. Træthed og søvnløshed på samme tid. Natasha Hauge og Tanja Asmussen kender begge to symptomerne på en fødselsdepression alt for godt.
Tanja er i dag tilbage i lokalet i Sundhedshuset i Vejle, hvor hun sammen med Natasha og fire andre nybagte mødre lærte at takle de negative tanker, der overmandede hende, kort efter hendes søn blev født.
- For mig handlede det om kontrol. Jeg ville klare det hele selv, og det skulle være perfekt, ellers krakelerede jeg, fortæller Tanja.
For Natasha gav fødselsdepressionen sig til kende gennem skræmmende symptomer som hjertebanken og følelsen af ikke at kunne få luft. Når hun ammede, blev hun svimmel og kunne gå i panik, så hun mistede helt lysten til at amme.
- Jeg var sikker på, jeg skulle dø af en hjerneblødning eller en blodprop, og jeg var ikke i tvivl om, at jeg fejlede noget fysisk, forklarer hun.
Natasha talte med flere læger, var i kontakt med psykiatrisk skadestue og blev tilbudt sovepiller, hver gang hun fortalte om sin hverdag, der blev mere og mere præget af angstanfald. Sideløbende var hun bange for at sætte ord på sin frygt overfor familie og venner, fordi hun var bange for, hvordan de ville reagere. Så de kunne blot se til, mens hun blev mere og mere ked af det.
Men da hendes egen læge henviste hende til sundhedsplejen i Vejle Kommune, skete der noget.
- Det var en befrielse uden lige at komme i gang, for endelig følte jeg, at jeg blev taget alvorligt, siger Natasha, der mødte Tanja i en kommunal samtalegruppe for mødre med en fødselsdepression.
I gruppen fik kvinderne mulighed for at udveksle erfaringer, råd og tanker med andre, og for Tanja betød det blandt andet, at hun kunne se sine egne reaktioner gennem andres øjne.
Hun blev i gruppen for eksempel spurgt, hvad hun ville synes om at komme på besøg hos en af de andre mødre, hvor der måske ikke lige var ryddet op, og hvor kagen ikke stod klar på et veldækket bord - en ting, der kunne få hende til at gå i panik hjemme hos sig selv.
- Det gik op for mig, at jeg selvfølgelig ikke blev et dårligt menneske af, at puderne i sofaen ikke stod perfekt, og at der ikke duftede af kaffe, siger Tanja.
Natasha nikker.
- Da jeg først fik at vide, det var en psykisk sygdom, følte jeg mig sådan gak-gak. Men i gruppen hjalp vi hinanden med at få sat ord på de negative tanker, siger hun.
I dag er de to mødre færdige i gruppen i Sundhedshuset, og de har nu lært, hvordan de takler hverdagen, når tingene er ved at brænde på.
Siden er sidst opdateret 30-09-2011.
Kontakt Region Syddanmark
Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00