FORSIDEN | WEB-TV | ARTIKLER | SELVBETJENING | OM SITET | LÆS OP | REN TEKST | SITEMAP |
Søg

ForsidepilSundhedpilBorgerpilAkuthjælppilAkuthjælp på mobilen

Akuthjælp på mobilen

Akuthjælp på mobilenMed Region Syddanmarks gratis akuthjælp-app kan du hurtigt få overblik over dine muligheder for akuthjælp i regionen.

Forventet ventetid

Akuthjælp-app'en viser for eksempel en oversigt over de skadestuer og skadeklinikker, der er tættest på dig. Du kan også se den forventede ventetid på de enkelte behandlingssteder. På den måde kan du nemmere vælge at køre til det sted, der hurtigst kan hjælpe dig.

Kørselsvejledning

App'en tilbyder kørselsvejledninger ved hjælp af Google Maps, og der er mulighed for ringe direkte op fra app'en til vagtlægen, tandlægevagten, kiropraktorvagten, psykiatrisk skadestue og vagtapotekerne i regionen.

Personlig app

Under Mine data har du mulighed for at gemme forskellige personlige oplysninger i app'en, eksempelvis din blodtype, eventuelle allergier eller oplysninger om, hvilken medicin du tager, så de altid kan findes frem i akutte situationer.

Kun til IPhone og Android

Region Syddanmarks akuthjælp-app er gratis og fås foreløbig til iPhone og Android telefoner. Vi overvejer løbende at udvikle versioner af appén til andre typer smartphones, herunder Windows Phone. De enkelte typer smartphones skal dog have en udbredelse, der retfærdiggør udviklingsomkostningerne.   

Hent din app nu

Du kan hente akuthjælp-app'en på flere måder:

  • Via App Store eller Android Market, søg på akuthjælp
  • Send en sms til 1272 med teksten: hentapp akuthjælp
  • QR-kodeScan QR koden her på siden med din telefon. Mangler du en scanner på telefonen, kan du hurtigt hente en ved at sende en sms til 1272 med teksten: hentapp scan

Har du ris, ros eller ideer til udvikling af akuthjælp-app'en, vil vi meget gerne høre din mening. Skriv til os på akutapp@regionsyddanmark.dk


Siden er sidst opdateret 05-03-2013.
Kontakt Sundhed

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00