FORSIDEN | WEB-TV | LEDIGE JOB | SELVBETJENING | OM SITET | LÆS OP | REN TEKST | SITEMAP |
Søg

Region SyddanmarkTil forsiden

Vurdering af behov for forebyggelse (sygehus)

Med henblik på at støtte op om en efterfølgende indsats i kommunalt regi efter sygehusbehandling, bør sygehusene vurdere patienternes behov for sygdomsforebyggelse og
sundhedsfremme.

Inden for rammerne af Den Danske Kvalitets Model er foreslået følgende standard inden for forebyggelse og sundhedsfremme om identifikation af sundhedsmæssig risiko:
”Patienternes sundhedsmæssige risiko vurderes på grundlag af livsstilsfaktorer samt arvelige, sociale og miljømæssige forhold”.

Standarden har til formål at identificere patienter med øget sundhedsmæssig risiko samt at skabe grundlag for at iværksætte relevante aktiviteter sammen patienten, som kan medvirke til at fremme patientens sundhedstilstand.

Sygehuset skal udarbejde retningslinier for sundhedsmæssig risikovurdering af patienter, der fastlægger hvilke risikofaktorer og patientgrupper, der omfattes, hvilke medarbejdergrupper, der har ansvaret for vurderingen, og hvordan den dokumenteres i journal samt hvordan patienten informeres.

Retningslinjerne skal som minimum omhandle kost, rygning, alkohol og motion.

Sygehuset skal tillige - ifølge en standard om intervention over for patienter med sundhedsmæssig risiko - tilbyde intervention, og der skal foreligge retningslinier inden for ovennævnte risikofaktorer, som beskriver ansvars- og opgavefordelingen i institutionen og mellem sektorerne, samt hvordan risikovurderingen og opfølgningen heraf formidles til andre aktører, særlig primærsektoren.


Siden er sidst opdateret 04-10-2012.
Kontakt Sundhed

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@rsyd.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00