|
Hovedudvalget har på sit døgnseminar den 21.-22. marts 2012 behandlet en række emner under det overordnede tema ”Målstyring i en MED-kontekst”. Formålet med seminaret var at opnå en fælles forståelse i Hovedudvalget af den strategiske og forretningsmæssige kontekst udvalget skal arbejde ind i fremadrettet, herunder hvilken betydning brugen af styringsredskaber har for både ledere, medarbejdere og organisationen.
På baggrund af oplæg og gruppedrøftelser er Hovedudvalget kommet frem til fire områder, der skal arbejdes videre med og Hovedudvalget har drøftet, hvordan man konkret skal tage det første skridt videre.
1. MTU – synliggøre de gode erfaringer samt systematisk opfølgning
Spørgerammen
Der blev fremhævet, at MTU´en er et vigtigt dialogredskab, der skal bruges til at styrke samarbejdet om kerneopgaven. Der skal være fokus på at arbejde med så konkrete spørgsmål som muligt, og spørgsmål som det er muligt at følge op på. Konkret nævnes spørgsmålene om nærmeste leder og overordnede ledelse. Spørgsmålene skal formuleres med respekt for den enkelte leder, og der skal være mindre fokus på personen og større fokus på opgaveløsningen.
I 2012 laves en mindre revidering af spørgerammen. Samtidig vil arbejdet med en større justering af spørgerammen i 2013 blive igangsat snarest.
MTU og andre styringsredskaber
Der måles efterhånden på de fleste områder, blandt andet gennem kvalitets- og kundetilfredshedsmålinger. Der er i Hovedudvalget enighed om, at man skal se det hele i en sammenhæng og blive bedre til at knytte målingerne sammen fremadrettet. Der skal ikke være parallelle handleplansystemer, men de skal i stedet kobles sammen. På seminaret var der særligt fokus på MTU’en, herunder hvordan den kan kobles tættere til kerneopgaven/forretningen.
Desuden arbejdes der med systematisk opfølgning i de allerede eksisterende systemer, fx i kvalitetsmålingerne, og det vil derfor være en god ide at se på erfaringerne herfra i det videre arbejde.
Et supplerende første skridt vil derfor være at afdække, hvordan MTU’en i højere grad kan kobles med fx kvalitetsmålinger, herunder den patientoplevede tilfredshed.
2. KPI’er med ejerskab i driften
KPI’erne/nøgletal er en del af de daglige arbejdsopgaver, og derfor er det er vigtigt, at der er åbenhed om dem. For at skabe ejerskab om KPI’erne i driften er det vigtigt, at der blandt medarbejderne er kendskab til, hvad der bliver styret efter og hvorfor. Det er også vigtigt, at medarbejderne ved, hvor de skal finde det, der bliver målt på, og det er ikke tilfældet for alle nu. For at forankre KPI’erne lokalt, vil det være en god ide, hvis man i de Lokale MED-udvalg får snakket om, hvordan og hvorfor man bruger KPI’er på arbejdspladsen.
Det første skridt vil derfor være, at HR udarbejder en oversigt over, hvilke KPI’er/nøgletal der arbejdes med i Region Syddanmark og at dette efterfølgende dagsordensættes i Hovedudvalget.
3. Kollektive rammer for strategisk kompetenceudvikling
Der er ikke enighed blandt Hovedudvalgets medlemmer om, hvorvidt der kan skabes kollektive rammer for strategisk kompetenceudvikling. Det skyldes blandt andet at man har et forskelligt udgangspunkt for drøftelsen, fordi kompetenceudvikling håndteres forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads.
Det første skridt vil være, at HR udarbejder et skriftligt materiale med en tydelig begrebsafklaring, så der er en fælles forståelse af begreber som strategisk kompetenceudvikling, læring, færdigheder og pligt mv. På baggrund heraf dagsordensættes en drøftelse i Hovedudvalget af, om der kan skabes kollektive rammer for strategisk kompetenceudvikling.
4. Samarbejde mellem ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter
Drøftelsen har handlet om, hvorvidt ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i højere grad kan indgå i et samarbejde i forbindelse med Sygefravær & Trivsel 2015.
Det fremhæves blandt andet, at lederen ikke nødvendigvis altid er klar over, at der er et behov eller er i stand til at drage omsorg for medarbejderne. For tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter vil det være en naturlig del af arbejdet at have dialog med sine kolleger, ligesom man ofte har kolleger imellem.
Hvis man vælger at inddrage tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter på denne måde i forbindelse med sygefraværsprojektet er det vigtigt, at det synliggøres, at det skal ses som et supplement til den indsats, der altid skal ydes fra ledelsens side. Det handler om at tage ansvar for hinanden.
Det første skridt kan være at lave et forsøg et sted, hvor der er problemer med højt sygefravær. Det aftales, at den nærmere afklaring heraf forankres i dagsordensudvalget.
|