Forsiden | Ledige job | Kontakt | Nyhedsbreve | Presse | For ansatte | Web-tv |
Søg

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilArtiklerpilNyhedsarkivpilMaj 2012pilPåkørt patient virkede ikke selvmordstruet

Påkørt patient virkede ikke selvmordstruet

01-06-2012 | Af Anita Lykke & Kristoffer Voigt Rasmussen

En indlagt patient fra psykiatrien i Odense blev 31. maj påkørt af et tog. Patienten havde forinden ikke vist nogen tegn på at være selvmordstruet.

En frivilligt indlagt patient fra en psykiatrisk afdeling på Odense Universitetshospital blev torsdag 31. maj påkørt af et tog efter at have forladt afdelingen. Patienten blev indlagt sent om aftenen 30. maj via den psykiatriske skadestue.

Ingen tegn på selvmordstanker

I forbindelse med indlæggelsen viste patienten ingen tegn på at være selvmordstruet. Derfor blev der ikke etableret en tæt overvågning.

- Personalet har vurderet patienten ved indlæggelsen og har ikke fundet tegn på, at der skulle være selvmordsrisiko. Det er meget trist, at en frivillig indlæggelse alligevel ender med et dødsfald, siger administrerende sygehusdirektør Peter Henriksen, Psykiatrien i Region Syddanmark.

Ubesvarede spørgsmål

På videoovervågningen kan man se, at patienten har forsøgt at kravle over hegnet omkring den lukkede have, uden at det umiddelbart er lykkedes. Da personalet ikke kan finde patienten, kontakter de politiet og orienterer de pårørende. Videoovervågningen afslører ikke, hvordan den pågældende er kommet ud.

Patienterne kan bevæges sig frit på afsnittet og i haven, der er lukket for at sikre, at patienterne har fri adgang til frisk luft, når de har behov for det.

- Nu analyserer vi hele forløbet for at få afdækket, om vi kunne have handlet anderledes - og om sikkerhedsforanstaltningerne virker efter hensigten, siger Peter Henriksen.

Afsnittet, hvor patienten var indlagt, har 11 døgnpladser. 31. maj var der tre ekstra patienter indlagt, og afsnittet var fuldt bemandet. Psykiatrisk Afdeling Odense har tilbudt de pårørende samtale og har ligeledes givet de øvrige patienter en orientering om den ulykkelige hændelse.

 


Siden er sidst opdateret 01-06-2012.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap