Ledige job | Kontakt | Nyhedsbreve | Presse | Web-tv |
Søg

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilPresserumpilPressemeddelelserpilJuni 2012pilOrganisering af turismeområdet i Syddanmark er nu på plads

Organisering af turismeområdet i Syddanmark er nu på plads

Region Syddanmark skal fremover stå i spidsen for den overordnede koordinering af turismeindsatsen i regionen, mens de fem destinationer selv igangsætter og udfører aktiviteter. Det ligger fast efter tirsdagens møde i Syddansk Vækstforum.

De fem turistdestinationer Sønderjylland, Sydvestjylland, Billund (Legoland), Fyn og et muligt Destination Lillebælt vil fremover selv stå for at planlægge de aktiviteter og tiltag, som skal lokke turister til områderne. Samtidig skal Region Syddanmark sørge for at holde overblikket over, hvad der sættes i gang, samt forsøge at skabe sammenhæng i indsatsen mellem destinationerne via et koordineringsudvalg.

Sådan lyder det nye oplæg til en organisering af turismen i Syddanmark, som medlemmerne af Syddansk Vækstforum nikkede til på sit møde tirsdag den 19. juni.

- Nu er der helt klare linjer for, hvem der gør hvad i turismesamarbejdet. Destinationerne står selv for at udføre konkrete projekter, mens det fra regionens side handler om at koordinere samarbejdet og sikre fremdrift i destinationernes arbejde, siger Mikkel Hemmingsen, direktør i Region Syddanmark.

Koordinering i udvalg

Repræsentanter fra destinationerne, erhvervsorganisationerne, regionen og VisitDenmark kommer til at mødes 2-4 gange årligt i et koordineringsudvalg, hvor man bl.a. kan udveksle erfaringer og blive enige om, hvilke initiativer eller analyser der skal til for at løfte den samlede indsats.

- Det er vigtigt, at der fortsat er et regionalt forum, der bl.a. kan koordinere ansøgninger til Vækstforum og kan sikre erfaringsudveksling. Med den nye model kommer vi de flestes ønsker i møde, siger Mikkel Hemmingsen.




Siden er sidst opdateret 20-06-2012.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap