FORSIDEN | WEB-TV | ARTIKLER | SELVBETJENING | OM SITET | LÆS OP | REN TEKST | SITEMAP |
Søg

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilArtiklerpilJuni 2012pilVækst-kroner i frodigt samarbejde mellem det offentlige og private

Vækst-kroner i frodigt samarbejde mellem det offentlige og private

26-06-2012 | Af Astrid Westergaard

Syddansk Vækstforum har bevilget knap fire millioner kroner til markedsmodning af fire spændende projekter, som skal færdigudvikles i et tæt samarbejde mellem private virksomheder og det offentlige. Pengene kommer fra vækstforums OPI-pulje, der støtter kommercialisering af produkter inden for offentlig-privat innovation.

Det er første gang, Syddansk Vækstforum deler ud af OPI-puljen, og de knap fire millioner kroner går til tre projekter inden for sundheds- og velfærdsinnovation og et projekt inden for energieffektivisering. De fire projekter er:

  • Hånddesinfektionsrobot v/CUC Engineering
  • Op fra gulv efter fald i hjemmet v/ Raaborg Rehab Technic ApS
  • CIVIS v/ Life Partners A/S
  • LED-belysningssystemer v/ Servodan A/S

For alle fire projekters vedkommende er der tale om teknologier og service, som står umiddelbart over for at kunne introduceres til markedet, og desuden vurderer Syddansk Vækstforum, at flere af projekterne vil kunne bidrage til en øget eksport.

- I Syddansk Vækstforum arbejder vi målrettet på at vise vejen og medvirke til, at de unikke partnerskaber mellem det offentlige og private virksomheder realiseres, siger formand for vækstforum Carl Holst (V).

- Puljen er etableret, fordi en evaluering af Vækstforums indsats viser, at der er et stort behov for at styrke markedsmodning og kommercialisering af virksomhedernes produkter, siger Jens Oddershede, der er medlem af formandskabet for Syddansk Vækstforum.

Ud over de forventede gevinster for virksomhederne vil projekterne også give serviceforbedringer på regionens sygehuse og den kommunale plejesektor.

- Partnerskaberne er til stor fordel for det offentlige, som med forbedret teknologi og service kan betjene regionens borgere endnu bedre. Det er et rent win-win projekt, konstaterer Carl Holst, som orienterede om bevillingerne på Syddansk Vækstforums møde tirsdag den 19. juni.




Fakta

Fakta om projekterne:

  • Hånddesinfektionsrobot – færdigudvikling af en prototype af en hånddesinfektionsrobot. Det formodes, at brugen af håndesinfektionsrobotten kan reducere antallet af sygehuserhvervede infektioner. Partnere: CUC Engineering A/S, Plum Kemi Produktion A/S, Designskolen Kolding, Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital og Sygehus Lillebælt Vejle.
  • Op fra gulv efter fald i hjemmet - udførelse af kritiske tests af et nyudviklet produkt, Hoverjack, før lancering på markedet. Hoverjack er en teknologi, som tillader én person at løfte en borger efter fald i hjemmet eller flytte tunge personer ind og ud af ambulancer. Partnere: Faaborg Rehab Technic ApS, hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune, Responce Ambulance Tjeneste (Horsens) og Lars Madsen Forflytningsteknik (Aarhus).
  • CIVIS - modning, afprøvning og kommercialisering af en samlet kommunikations- og planlægningsplatform til anvendelse i kommuner og på plejehjem. Platformen forventes at bidrage til forbedring af arbejdsplanlægningen og effektivisering af intern og ekstern kommunikation på plejehjem med potentielt marked også i Tyskland. Partnere: Life Partners A/S, Aabenraa Kommune og B2 Media A/S.
  • LED-belysningssystemer - afprøvning, demonstration og dokumentering af elbesparelsen ved anvendelse af to belysningssystemer baseret på LED-belysning med trådløs lysstyring i større offentlige bygninger samt dokumentere LED-teknologiens bidrag til øget visuel komfort for bygningernes brugere. Partnere: Servodan, Haderslev Kommune og Vejle Sygehus.  

Fakta om OPI-puljen

OPI står for offentlig - privat innovation, og Syddansk Vækstforum har oprettet en OPI-pulje på 20 millioner kroner til kommercialisering af offentlig-privat innovation. Puljen kan søges af private virksomheder i samarbejde med offentlige parter til at afprøve og tilpasse produkter i den kritiske fase lige inden markedsintroduktion.


Siden er sidst opdateret 03-07-2012.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00