FORSIDEN | WEB-TV | ARTIKLER | SELVBETJENING | OM SITET | LÆS OP | REN TEKST | SITEMAP |
Søg

Region SyddanmarkTil forsiden

Patientkontoret

Har du brug for hjælp i sundhedsvæsenet?

Har jeg ret til at blive behandlet på et andet sygehus?

Får jeg transporten betalt?

Jeg vil godt klage over min behandling - hvordan gør jeg det?

I regionshuset i Vejle er Patientkontorets 6 patientvejledere klar til at hjælpe dig, hvis du som patient eller pårørende har brug for hjælp og vejledning om sundhedsvæsenet.

Patientvejlederne har tavshedspligt, så du kan henvende dig helt anonymt og uforpligtende til Patientkontoret. Hvis patientvejlederen mener, at det er hensigtsmæssigt at udveksle oplysninger om dig med en eller flere sundhedspersoner, kan det kun ske, hvis du giver patientvejlederen dit samtykke.

På patientkontoret kan du få råd og vejledning om:

  • Hvordan du kommer videre i systemet
  • Sundhedsvæsenets ydelser generelt
  • Dine muligheder for at klage
  • Dine muligheder for at søge erstatning
  • Dine muligheder for rapportering af utilsigtede hændelser
  • Dine rettigheder som patient, f.eks.aktindsigt
  • Ventetider
  • Udvidet og Frit sygehusvalg
  • Dine muligheder for behandling i udlandet
  • Dine muligheder for befordring og refusion
  • Dine muligheder for genoptræning

 

Kontakt

Du træffer patientvejlederne på patientkontoret alle hverdage på tlf.nr. 76 63 14 90

Aktuelle træffetider vil fremgå af vores telefonsvarer.

Når du skriver til Patientkontoret med personfølsomme oplysninger, anbefaler vi, at du kontakter patientkontoret fra din digitale postkasse.

Skriv direkte til Patientkontoret fra din digitale postkasse.

Du kan også kontakte Patientkontoret på e-mail: patientkontoret@rsyd.dk


Siden er sidst opdateret 26-08-2014.
Kontakt Sundhed

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@rsyd.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00