Ledige job | Kontakt | Nyhedsbreve | Presse | Web-tv |
Søg

Region SyddanmarkTil forsiden

Tarmkræftscreening

Fra 1. marts 2014 og frem vil alle danskere i alderen 50 til 74 år modtage tilbud om at blive screenet for tyk- og endetarmskræft.
Regionerne tilbyder screeningen, da tarmkræft er en af de hyppigste kræftformer. Sygdommen rammer én ud af 20, og det er fortrinsvis personer over 50 år.

Formålet med screeningen

Formålet med tarmkræftscreeningen er at konstatere tarmkræft i et tidligt stadie, så du kan få behandling så hurtigt som muligt. Hvis man opdager kræften tidligt, giver det bedre chancer for overlevelse og større sandsynlighed for en mere skånsom behandling.

Desuden vil man i nogle tilfælde kunne konstatere forstadier til kræft, som det er muligt at følge nøje og eventuelt behandle, så kræften ikke udvikler sig.

Læs også: Sådan foregår screeningen.


Siden er sidst opdateret 10-06-2014.
Kontakt Sundhed

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap