Dette er tekstversionen af Sundhedsvision
Klik her for at komme til den grafiske version af Sundhedsvision

Forside - Om sitet - Læs op - Sitemap


Sundhedsvision


Vision for sundhedsvæsenet i Region SyddanmarkRegionsrådet har vedtaget en vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark.

Visionens grundlag

Sundhedsvæsenet i Region Syddanmark er til for borgerne og sundhedsvæsenet bidrager aktivt til at forebygge og behandle sygdom og dermed forbedre borgernes sundhed.

Vores succes bygger på dialog, lighed og sammenhæng. Vi har fokus på rettidighed og kvalitet, og det bedste resultat opnås, når alle tager ansvar.

Dialog

Vi møder patient og pårørende med respekt, omsorg og åbenhed. Nærhed, tryghed og ligeværdighed skabes i en dialog, hvor patient og pårørende bliver set, hørt og inddraget.

Lighed

Vi har fokus på, at al behandling tager udgangspunkt i en fri og lige adgang for alle borgere. Lighed i sundhed opnås, når der i forebyggelse og behandling tages hensyn til, at mennesker er forskellige, har forskellige behov og forskellige ressourcer.

Sammenhæng

Vi sikrer et godt patientforløb gennem samarbejde med patient og pårørende og på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner.

Rettidighed

Vi giver den rette hjælp til rette tid. De patienter, der har det største behov, får hjælp hurtigst.

Kvalitet

Vi giver den rette behandling, der tager afsæt i patientens sygdom, ønsker og ressourcer. Vi baserer patientbehandlingen på nyeste viden, og vi tilstræber højeste faglige standard. Patient og pårørende oplever, at vi gør det godt.

Ansvar

Vi ser det gode patientforløb som et fælles ansvar for både patient, pårørende og personale. Ansvar betyder også, at ingen svigtes. Uanset hvordan patienten har varetaget egen sundhed, så tager sundhedsvæsenet hånd om patientens sygdom.
 

Find Sundhedsvisionen for Region Syddanmark (pdf)

 




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk