Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Vind et ferieophold i din region - tilmeld dig RegionsPanelet - nu

28. april 2005 

Det er nu ved at være sidste chance for at vinde et ferieophold som deltager i RegionsPanelet. Region Syddanmark har inviteret regionens borgere til dialog om regionens udvikling. Alle der tilmelder sig panelet på www.regionsborger.dk inden 1. maj er med i lodtrækningen om et ferieophold hos Comwell i Sønderborg.

De kommende fem regioner har inviteret alle danskere til dialog på Internettet om de nye regioner. Regionerne ønsker, at borgerne aktivt skal være med til at tegne billedet af de enkelte regionerne. Alle der tilmelder sig RegionsPanelet på www.regionsborger.dk senest 1. maj deltager i lodtrækningen om spændende ferieophold på udvalgte feriesteder i de danske regioner.

Der er én 1. præmie for hver region. Ferieopholdene er sponsoreret af Comwell og DanParcs. Alle tilmeldte i Region Syddanmark deltager således i lodtrækningen om et 4 dages ferieophold for to personer hos Comwell i Sønderborg – byens eneste 4-stjernede hotel. Comwell Sønderborg ligger ved strand og skov med rig mulighed for gåture ved vandet eller til at besøge en af de mange historiske seværdigheder i området som Sønderborg Slot, Dybbøl Mølle og Historiecenter Dybbøl Banke.

Kampagnen og dialogen med borgerne om de kommende regioner skal køre frem til valget til de nye regionsråd den 15. november 2005. Dialogen består af spørge-skemaundersøgelser, nyhedsbreve og debat med deltagere i panelerne. Der er i øjeblikket ca. 2.500 panelmedlemmer i hele landet. Der er således pæne chancer for at få suppleret sommerplanerne med et ferieophold i regionen.

"Vi håber så mange borgere som muligt i Region Syddanmark vil være med til at tegne billedet af vores regionale identitet - og være med i konkurrencen om ferie-opholdet. Dialogen med borgerne vil give detaljeret viden om værdier, holdninger og synspunkter og vil give os en enestående mulighed for at kommunikere målrettet med borgere i forhold til deres interesser, synspunkter og viden," slutter informationskonsulent Carsten Bruun fra Region Syddanmark.

Yderligere oplysninger: Informationskonsulent Carsten Bruun, telefon 7943 4445 eller mobil 2026 3392.


Siden er sidst opdateret 23-08-2007
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring