Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Syddanskere vil have folkevalgte regionspolitikere

27. juni 2005 

En ny undersøgelse fra Regionspanelet på regionsborger.dk viser, at syddanskerne generelt er positive over for deres region.

Borgerne i Region Syddanmark går den kommende region i møde med åbne arme.

Det er konklusionen på en undersøgelse med deltagelse af ca. 1.100 personer, som har meldt sig til det syddanske regionspanel på regionsborger.dk – hvor de nye regioner har inviteret alle danskere til dialog om de kommende fem regioner.

Dialogen sker via et borgerpanel på nettet og består af spørgeskemaundersøgelser, nyhedsbreve og debat på regionernes hjemmesider.

Undersøgelsen fra det syddanske panel viser, at otte ud af 10 mener, at den regionale identitet er vig­tig for den syddanske regions udvikling. Og vurderingen af den regionale identitets betydning stiger med alderen. De ældste aldersgrupper er mest enige i udsagnet.

Samtidig mener et kæmpe flertal af de adspurgte, at det er positivt, at en række folkevalgte politikere kommer til at stå i spidsen for regionen. 85 pct. giver således deres opbakning til regionen som en politisk demokratisk enhed i den regionale struktur.

Mere for skattekronerne?
Borgerne i Region Syddanmark er delt i tre næste lige store grupper i spørgsmålet om, hvorvidt den kommende region vil sikre borgerne en bedre udnyttelse af skattekronerne.

36 pct. af deltagerne i det syddanske panel mener, at regionsrådene generelt vil kunne sikre borg­erne en bedre udnyttelse af skattekronerne.

En gruppe på 31 pct. vurderer, at det ikke vil betyde en nævneværdig forskel, mens 25 pct. af paneldeltagerne vurderer, at konsekvensen snarere vil være modsat.

Der er meget få udsving i de holdninger fordelt på både alder, køn og uddannelse. 

Links/bilag

Siden er sidst opdateret 23-08-2007
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring